De dynamiske tyskere har i lange perioder lidt under forskellige designeres opfattelse af, hvad der kendetegner en rigtig BMW. Slutningen af krisen indbefattede monstre som X6 og 5-Serie GT.
De fik stryg for deres monstrøse fremtoning, som skiller vandene. Men indretning, rummelighed og komfort er til utvetydige topkarakterer. Og ved at holde fast i det gode og justere vand-delerne med et lidt mere sportsligt udtryk har de præsteret en lidt bredere appellerende allroader.
’Den nye BMW X4 forener de klassiske karaktertræk fra BMW X-modellerne med coupéens sportslige elegance. Bilens dynamiske kvaliteter underbygges af et bredt udvalg af
moderne og stærke motorer, xDrive-firehjulstræk og en lang række standardudstyr, som blandt andet omfatter variabelt sportsstyretøj, sportslæderrat med gearskiftekontakter, baksensor og automatisk åbning af bagklappen.’
Sådan skriver BMW i i den tilhørende pressemeddelelse, og det rammer jo intentionerne med X-udgaverne lige i øjet.
Femte X
Det femte medlem i X-familien tager – teknisk set – afsæt i BMW X3. De store luftindtag yderst i begge sider af frontpartiet og frontskørtets iøjnefaldende karakter giver et unikt og kraftfuldt udtryk. Taglinjen når sit højeste punkt direkte over førersædet og fortsætter herefter i en blødt faldende linje, som munder ud i bagklappen. BMW X4 følger dermed designsproget fra en klassisk sportscoupé. Bare med meget mere muskuløs fremtoning.
TwinPower Turbo
Der kan – fra lanceringen i juli måned – vælges mellem tre benzinmotorer og tre dieselmotorer, som yder fra 184 hk til 313 hk. Vægten på bilen afhænger af motorvalg, og spænder fra en køreklar vægt på 1805 kg til 1935 kg. BMW TwinPower Turbo-teknologien sikrer høj ydelse og et alt taget i betragtning lavt brændstofforbrug. Alle motorer overholder udstødningsnormen Euro 6.
Den største benzindrevne model, BMW X4 xDrive35i, yder 306 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm. Bilen accelererer fra 0 til 100 km/t på 5,5 sekunder.
BMW X4 xDrive35d leverer 313 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 630 Nm. Bilen accelererer fra 0 til 100 km/t på kun 5,2 sekunder.
19,2 på literen
Nyeste generation af 2,0-liters-dieselmotoren i BMW X4 xDrive20d, med 8-trins Steptronic gearkasse, sætter helt nye standarder for brændstoføkonomi og CO2-udledning. Modellens 4-cylindrede motor yder 190 hk, har et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm, kører 19,2 km/l og udleder kun 138 g/km.
BMW X4 xDrive20i har 184 hk, kører 13,9 km/l og udleder 168 g/km. Denne model har ligeledes 8-trins Steptronic-gearkasse. Det samme gælder for BMW X4 xDrive28i, som leverer 245 hk, kører 13,7 km/l og har en CO2-udledning på 169 g/km.
Kitesh overhaler Land Rover indenom
Jaguar SUV-rygter nærmere virkelighed
BMW X4 xDrive30d, med 3,0 liters motor, har 258 hk. Den kører 16,9 km/l og udleder 156 g/km.
Den nye BMW X4 fås naturligvis med alle de nye teknologier fra BMW EfficientDynamics og BMW ConnectedDrive.