Afløseren for den nuværende crossover-model X1, der kom på gaden i 2009, er tilsyneladende langt fremme. I alle tilfælde cirkulerer der nu spionbilleder af en camoufleret BMW-model, som i størrelse og facon ligner den nuværende X1-serie til forveksling. Mens den nuværende modelgeneration produceres med baghjulstræk eller 4-hjulstræk, ventes den kommende X1 at dele platform med den nye generation af Mini Cooper Counryman og det peger på, at den næste X1 bliver også bliver kortere og slankere end den nuværende. Både X1 og Cooper Countryman ventes produceret med såvel 2- som 4-hjulstræk. Skiftet til en konstruktion med tværstillet frontmotor og forhjulstræk giver samtidigt mulighed for at øge pladsforholdene i kabinen. Mens den nye Mini ventes lanceret om kort tid, vil den nye X1 formentlig først dukke op i 2014 og med såvel 3-cyl. som 4-cyl. motorer. Efter sigende sysles der også med en 6-cyl. rækkemotor til den nye BMW X1.