Rene jubelscener og armene højt hævet over hovedet. En sejr for folket og de danske varebiler. Sådan virkede artiklen fra i onsdags om, at det såkaldte Godskørsel Light lovforslag bliver til virkelighed.
For det er nemt at springe ukritisk på vognen, når hele læsset synes at bestå af så indlysende fordele for førere og ejere af varebiler, der kører med gods for fremmed regning.
No-brainer
En no-brainer, som det vist hedder på nydansk.
For i de sidste mange år har vi set en stigende tendens til, at udlændinge uden tilknytning til Danmark, blæser rundt mellem danske afsendere og modtagere med pakker i nogle gamle smadrespande, der til enhver tid ville blive være kasseret til et danske syn og til en ussel hyre. Ofte under kummerlige arbejdsforhold og meget sjældne besøg hjemme hos familien.
Også historierne om semi-dunkle transportvirksomheder, der hyrer bistandsklienter og dagpengemodtagere og betaler dem sort, er blevet almindelige.
Social dumping
Der stilles ingen krav til hverken virksomheder eller førere. Ingen krav til uddannelse, sikkerhed, forsikring, kapital, køre-hviletid etc. Denne type krav har været hverdag i lastbilbranchen i årtier.
Men grænsen ligger på 3.500 kilo, og det giver en konkurrenceforvridning, der er til at få øje på. For slet ikke at tale om den voldsomme sociale dumping.
Forslagets realiteter
Derfor delte vi ukritisk DTL – Danske Vognmænds begejstring, da nyheden om, at lovforslaget blev en realitet efter Folketingets åbning i tirsdags.
Men en anden realitet er, at det slet ikke havde været nødvendigt, hvis alle kunne finde ud af at opføre sig ordentligt og have en ansvarlig tilgang til deres arbejde.
Snyd og misbrug
Sådan er det bare ikke. Men for dem, der har kørt varer i varebiler i mange år og gjort det uden at snyde og misbruge de svage, er det en ekstra byrde oven i et i forvejen fuldt program i kalenderen og pres på økonomien.
På vores Facebook-side var der en del bekymring for, hvad den kommende lovgivning om krav om vognmandstilladelser, uddannelse og generelt mere tilsyn med varebiler, der kører varer for fremmed regning, kommer til at betyde for den enkelte.
Skønt – flere gebyrer
Vi sendte indvendingerne videre til DTL – Danske Vognmænd, som i flere år har arbejdet hårdt for at få indført denne ‘Godskørsel Light’ på området. Erhvervspolitisk chef Ove Holm svarer på dem:
1: Ole Skovgaard skrev blandt andet:
‘Yes Skønt. Flere tilladelser/gebyrer for at gøre det, man altid har gjort; nemlig at arbejde….’ Du kan læse hele hans opslag på Altomvarebiler.dk’s Facebook-side.
Færre konkurser
– DTL’s små og store medlemmer med eller uden varebiler ønsker ordnede forhold. Dvs. nedbringelse af antal konkurser, konkurrence på manglende momsbetaling, illegal arbejdskraft og sort arbejde. Foruden et bedre image og et sundt forretningsklima med lige konkurrencevilkår.
– DTL ønsker professionalisering af hele vognmandserhvervet uanset bilstørrelse. Dette for at opnå et bedre image og et mere attraktivt erhverv for vognmænd og chauffører at være i, hvor der kan tjenes penge på god forretningsførelse, uden at man underbydes af virksomheder, der enten bevidst eller pga. udygtighed drives under kostpris.
Europæisk dagsorden
– Det vil også gøre det lettere for indkøbere af transport at vælge vognmænd med tilladelse. Det er direkte efterspurgt blandt seriøse transportkøbere, at få denne mulighed. Transportkøbere, der skal stå til regnskab i offentligheden/pressen og over for deres ejere.
– Det er ikke kun en dansk dagsorden men en meget tydelig europæisk dagsorden.
Hvad koster det?
2: Der er i forvejen en voksende mængde gebyrer og afgifter på branchen. Har du et bud på, hvad Godskørsel Light’ vil betyde af udgifter for den enkelte virksomhed til for eksempel tilladelser, løbende udgifter etc?
– Vi kender ikke lovforslagets detaljer endnu, så det er svært at sige. Men man kan forestille sig nogle dage – måske en uge – på kursus, og at man skal kunne stille (ikke betale) en kapital i form af dokumentation for egenkapital eller en bankgaranti. I EU opereres på forslagsniveau med 1.800 euro (13.500 kr.) for den første tilladelse til en varebil og 900 euro (6.700 kr.) for de følgende tilladelser.
– Det er væsentligt lavere end for tilladelser til lastbiler, hvor kapitalkravet i Danmark er 150.000 kr. for den første lastbil (nr. 2 tilladelse kan fås inden for samme kapitalkrav, hvorefter de følgende tilladelser kræver 70.000 kr. pr. stk.). Dertil kommer en kortere uddannelse for chauffører hvert 5. år.
Papirarbejde og uddannelse
3: Der er bekymring for, at loven ikke vil blive håndhævet, så det er skønne spildte kræfter for de lovlydige, der så spilder tid på bureaukrati, mens den sociale dumping får endnu bedre vilkår, fordi de lovlydige bruger deres tid på papirarbejde og uddannelse.
– Det er vigtigt, at lovgivning håndhæves. Ellers ryger respekten. Det er dog ikke kun politiet og Trafikstyrelsen, som i praksis kommer til at stå med den opgave. Som nævnt vil mange transportkøbere forlange tilladelse, og der vil uden tvivl også opstå en intern regulering i erhvervet. Andre myndigheder, som for eksempel Arbejdstilsynet og SKAT vil også kunne spotte urent trav, som kan koste tilladelsen eller hindre at en tilladelse kan fås efterfølgende.
