Bid mærke i navnet Nismo, for der bliver flere og flere af de specielle versioner i Nissans modelprogram. Senest er det crossover-modellen Juke, som har været en tur i forvandlingsmaskinen, så den fra at være en imposant SUV med dynamisk profil, er blevet en kras gadedreng med den 4-cyl. 1,6-liter turboladet motor presset til 211 hk og 285 Nm og kloblet til en 6-trins gearkasse og delvis differentialespærring. Juke er Nissans første Nismo-variant med tilnavnet RS og den har netop haft verdenspremiere. Den er på gaden i begyndelsen af 2014.