Automatisk transmission med seks, syv eller otte gear skiftet med to koblinger, hvor gearene med lige numre sidder på en aksel med egen kobling og gearene med ulige numre på den anden aksel også med egen kobling, er den bedste opfindelse siden Eva.
Det mener den amerikanske motorjournalist Larry P. Vellequette, der rapporterer om Chrysler til Automotive News imidlertid ikke.
Han er dog klar over, at dobbeltkobling gearkassen er udviklet i Europa og nu er på vej til USA, først til Ford og nu til Chrysler via Fiat Technology. Det ligner bestilt arbejde, når Mr. Vellequette skriver, at det er på tide at hejse det hvide flag og fordrive DSG transmission og fastholde den traditionelle automatiske gearkasse med oliedrevet torquekonverter.
Den totale uvidenhed
Han skriver, at ”vi fra barnsben ved, at en bil, der accelererer, har mærkbare og lydelige gearskift”. Intet er mere forkert. Amerikanerne vil ikke vide af, at bilen skifter gear. De vil hare have mere fart uden at vide af, hvordan det sker.
En DSG gearkasse og en trinløs CVT (Continously Variable Transmission) har samme lydbillede som en traditionel automatisk gearkasse, men DSG’en har også mulighed for at skifte manuelt. Det har f.eks. en Audi, Skoda, Seat, VW og Nissan med DSG.
Subaru har i mange år lagt forprogrammerede skiftepunkter ind i deres trinløse gearkasser for at give føreren mulighed for at styre ‘gearskiftet’, og både Fiat og Nissan med CVT gør det også, for her er indlagt syv skiftepunkter for netop at bryde den monotone lyd under acceleration.
Europa i forgrunden
Denne feature er til ære for de europæiske chauffører, der sikkert kun bruger den undtagelsesvis for sjov eller ved stejl nedkørsel. Det svarer til Low i en bil med traditionel automatisk gearkasse.
Det redaktionelle triumvirat på Alt om Varebiler sidder ikke på den høje hest, men er dog lidt chokerede over at erfare, hvor lidt viden om et stort teknologisk fremskridt, der kombinerer komfort, sport med bedre brændstoføkonomi, en ”kollega” har og vil opfordre ham til at læse på lektien.
Europa har, foruden pioneren Volkswagen gruppen med Audi, Skoda, Seat, Lamborghini og VW også Alfa Romeo, BMW, Chrysler, Fiat, Ferrari, Ford, Maserati, Mercedes-Benz, Mitsubishi, Nissan, PSA – Peugeot-Citroën. Porsche og Renault adopteret DSG transmissionen, der efterhånden har bredt sig helt ned til Ford Fiesta. Flere kommer til.