VW Passat Variant til mudderspor

Årets bedste bilnyhed 2015 i Genève med 4Motion og aktiv chassis-kontrol

Car Of The Year 2015 alias VW Passat er ikke kun til slagne landeveje og fint asfalterede bygader, men også til glatte sne- og isdækkede veje og for den sags skyld mudrede spor uden for alfarvej – bare den er udstyret med Volkswagens 4Motion-system kombineret med det adaptive DCC chassis-kontrolsystem.

Car Of The Year 2015: VW Passat

Den 4-hjulstrukne Passat Alltrack er baseret på den 5-dørs Variant-udgave med forøget frihøjde og et mere rustikt look kombineret med 17, 18 eller 19 tommer aluminiumfælge og en til opgavende passende dækmontering.

Raffineret udstyring

Med det permanent 4-hjulstrukne 4Motion-system, elektronisk differentialespærre og en 150 hk TSI-motor kan bilen trække op til 1.800 kilo på krogen.Teknisk er den endvidere tilgodeset med udstyr som HUD, Head-Up Display, Active info Display, vognbaneovervågning- og ditto alarm, overvågning af forankørende trafik og automatisk aktivering af bremserne ved risiko for sammenstød, Traffic Jam Assist til at mindske risikoen for at blive indblandet i ”trafikmarmelade“, Rear Traffic Alert til overvågning og advarsel om færdsel bag bilen samt elektronisk reguleret Trailer Assist til at lette kørsel med trailer.
Og der er mere af den slags på udstyrslisten.

Fem motorvarianter

4Motion-udgaven kommer på gaden i fem 4-cylindrede og turboladede motorvarianter, to TSI-motorer med ydelser på 150 eller 220 hk og tre TDI-motorer med ydelser på 150, 190 eller 240 hk – alle med stop/start-system og trimmet til Euro 6-standarden for udslip.
Med 4-hjulstræk ryger der selvsagt mere brændstof gennem maskineriet, og ifølge de officielle fabriksdata er den gennemsnitlige normværdi ved blandet kørsel fra 13,5 til 20,8 kilometer per liter og CO2-udslippet fra 170 og ned til 129 gram per kilometer.

VW Caddy med Maxi-plads

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *