VW Caddy vinder prestigefuld pris

Volkswagens alsidige Caddy har vundet prisen for årets bedste varevogn i den mindste klasse ved dette års prisuddeling i den britiske organisation AFCO - Association of Car Fleet Operators.

Ligesom ved “Årets varebil”-arrangementet i Danmark er det udelukkende medlemmer af organisationen, der har kunnet stemme på årets varebiler i England. Og her er anmelderne altså vilde med den lille Caddy.

ACFO er Storbritanniens førende organisation inden for flådeoperatører med fokus på personbiler og lette erhvervskøretøjer. Organisation, der efterhånden har mere end 40 år på bagen, rådgiver blandt andre flådeansvarlige i store koncerner for at hjælpe dem med at forbedre effektiviteten af ​​deres drift. Og det er altså alle disse medlemmer, der har valgt VW Caddy.

Billig og bred

Begrundelsen for valget af Caddy’en er blandt andet, at den kombinerer alle de sædvanlige Volkswagen-kvaliteter, samtidig med at den både er billig at køre og tilbydes med en bred vifte af karrosseriformer, udstyrsniveauer og drivlinjer.

Iveco Daily er årets varebil i Europa

600.000 VW Caddy indkaldes til kontrol

I en pressemeddelelse kommenterer chefen for den britiske afdeling af Volkswagen Erhvervsbiler, Chris Black, således:

– Vi er glade for at vinde denne pris, især da det er en afstemning blandt flådeansvarlige landet over, som ved hvilke parametre, der er væsentlige, når man skal bedømme en varevogns egenskaber.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *