VW ansætter 26 nye erhvervssælgere

VW Erhvervsbiler investerer massivt i rekruttering og uddannelse af hele 26 nye erhvervssælgere. Dermed kommer staben i de 35 VW erhvervscentre op på 66 mand. Udover kendskab til produkterne skal de nye erhvervssælgere uddannes i de finansielle aspekter omkring bilsalget, så de kan rådgive om leasing og finansiering.

– Vores produkter er i dag meget specialiserede, og næsten hver virksomhed, vi har som kunder hos Volkswagen Erhvervsbiler, har helt specifikke krav til deres biler, til finansieringsaspekterne og til serviceringen af bilerne efter salget. Derfor stilles der også meget høje krav til sælgerne i dag, og så er det ikke mindst vores vision, at vores kunder skal mødes af personale med ekspertviden. Tit og ofte er det jo sådan, at står hjulene stille, så går virksomheden i stå. Og vi føler et vist ansvar for i bogstaveligste forstand at holde hjulene i gang, siger Volkswagen Erhvervsbilers direktør Bent Rosendal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *