• Den nye Volvo XC90 har hele tiden været tiltænkt selvkørende teknologi.

  • Det kan være dig om et par år.

  • Instrumentbordet melder, når bilen selv kan køre – og når du skal tage over igen.

Volvos selvkørende bil er klar

Volvo har netop præsenteret systemet, der skal gøre det nemt at bruge selvkørende bil. De selvkørende biler rammer svenske veje i 2017

Forestil dig, at du kan besvare mails, bestille materialer eller bare tjekke op på facebook, mens du kører ind mod København på motorvejen. Det bliver virkelighed for svenskerne fra 2017, når Volvo sætter gang i deres Drive Me-projekt. Her bliver 100 særlige XC90’ere sluppet fri på de større veje omkring Gøteborg. Men for at det skal virke, har Volvo nu præsenteret IntelliSafe Auto Pilot, som ifølge firmaet selv skulle være en af industriens mest avancerede og simple interfaces til selvkørende fartpiloter.

Audi bliver selvkørende

Netop interfacet er vigtig, fordi det skal være meget klart, hvornår bilen kan køre selv, så der ikke bliver nogen misforståelser. Specielt fordi der i første omgang kun bliver omkring 50 km, som bilerne må køre selv.

Konkret foregår det sådan, at bilen registrerer, at den kan overtage kørslen, hvilket den så melder i instrumentbordet. Samtidig lyser to knapper bag rattet op. Føreren skal så holde begge knapper inde samtidig for en tid, til de lyser grønt, og bilen overtager styringen.

Ingen lur

Hvis det har været en lang dag, kunne det være nærliggende at snuppe en lille lur på vej hjem, mens bilen passer kørslen. Men du skal regne med, at bilen vækker dig eller, hvis du sover tungt, stopper. For når bilen af den ene eller anden grund mener, at den ikke længere kan stå for styringen, melder den det i instrumentbordet, og så begynder den at tælle ned fra 60. Hvis du sover for tungt, stopper bilen simpelthen det nærmeste forsvarlige sted.

Transformers overtager – Freightliner bygger selvkørende lastbil

Drive Me-projektet er det største af sin art, og det er første gang, almindelige mennesker bliver sluppet løs i selvkørende biler. Forløber projektet som forventet, vil Volvo frigive teknologien til salg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *