• Volvo's sikkerhedsingeniører sover aldrig. Nu vil de udvikle system, der forhindre påkørsler af kænguruer.

  • Den nye teknologi er baseret på automatisk nødbremse, men skal kalibreres specielt for at fange de hoppende fætre.

Volvos kænguru-tech

Volvo vil udvikle teknologi til Australien, der kan undgår kænguru-ulykker

De fleste danskere opfatter nok kænguruer som søde, sjove og eksotiske dyr, der hopper rundt på den anden side af Jorden. Men det er nok de færreste, der er klar over, at dyrene udgør en kæmpe risiko for australske bilister. Faktisk er der mere end 20.000 kænguru-påkørsler i Australien om året. Her kommer det svenske bilmærke Volvo ind i billedet. De er lige så kendt for sikkerhed, som Australien er kendt for kænguruer, og nu vil de svenske ingeniører se, om de kan bruge deres teknologi på at undgå de hoppende dyr.

Volvos selvkørende bil er klar

Derfor har Volvo sendt teknikere afsted til Australien, nærmere bestemt Tidbinbilla Nature Reserve nær Canberra, som er kendt for at være en af de steder i verden (okay Australien), hvor der er størst risiko for at ramme en kænguru. Her vil teknikerne filme og indsamle data om dyrene, så de har et udgangspunkt for at lave et system, der kan detektere kænguruer.

Uforudsigelige dyr

Det nye system skal baseres på et allerede eksisterende system, som Volvo kalder ‘City Safety’. Det er et automatisk nødbremsesystem, som via radar i fronten og kamera i forruden fanger bevægelser, så bilen automatik kan stoppe for fodgængere, cyklister eller langsommere biler.

Volvo løser problemet med højresvingsulykker

Det svenske mærke har selvfølgelig også tænk på elge, køer og rensdyr, men det er åbenbart ikke helt det samme, som en kænguru, forklarer Martin Magnusson, der er senior sikkerhedsingeniør.

– Mens Volvos fodgængerteknologi er rettet mod bykørsel, så er vores kænguru-detektion fokuseret på situationer ved motorvejsfart. Kænguruer er meget uforudsigelige dyr og vanskelige at undgå, men vi er overbeviste om, at vi kan forfine vores teknologi til at opdage dem og undgå kollisioner på motorvejen.

Der findes flere forskellige kænguru-racer, men man regner med, at der er omkring 34 millioner kænguruer i Australien, og de største kan veje op til 90 kg – nok til et ubehageligt sammenstød, hvis man kører med motorvejsfart. Derfor anslås det også, at de mange uheld koster omkring 361 mio. hvert år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *