• Specielt bagenden får mere karakter med de to dobbelte udstødningsrør og den store tagspoiler.

  • Den 2-liters motor med biturbo yder nu 235 hk.

  • VW Transporter T6, som ABT forestiller sig den.

Voldsom Transporter

ABT har taget den nye VW Transporter under kærlig behandling, så den har 235 hk og spoilere nok til at imponere en hel teknisk skole

Tyske ABT er kendt for at tune VW og Audi-modeller helt til månen, blandt andet har de bygget en Audi RS6 med 735 hk. Nu har de også kastet kærligheden på Volkswagens nye T6 Transporter – og den er blevet voldsom.

Din nye Transporter sviner for meget

Den 2-liters biturbo dieselmotor er med 204 hk ikke ligefrem sløv i standardtrim, men tuningsdrengene henter i stedet 235 hk og 490 Nm ud af kassevognen. Også 150 hk udgaven kan tunes til 180 hk og 400 Nm. Uanset hvad skal det nok give en varebil, der kan rykke fra de fleste.

Blær

ABT har en 120 års historie, siden grundlæggeren Johann Abt i 1896 åbnede sin første smedje. Sidenhen er ekspertisen rettet fra hestesko til hestekræfter. Men ABT er også kendt for at skabe nogle biler, der har spoilere, som skulle de deltage i en afdeling af DTM. Det gælder også for T6’eren, som har dybe spoilere hele vejen rundt om bilen, som også har plads til to dobbelte udstødningsrør, det ser blæret ud og er den slags udsmykning, som sikkert ville vække begejstring på en teknisk skole. Fronten har en ny grill, og på toppen af bagenden sidder der en stor spoiler. Det ydre afrundes af en speciel tretonet lakering og nogle seriøst store hjul.

VW Transporter med gaven i maven

Det er sportsdæk fra Continetal, og de måler 275/35 R20, så der er kvajebajere, hvis man kører på en kantsten. Sammen med de seriøse dæk er der også installeret nye sportslige og lavere fjedre og hårdere støddæmpere.

Indvendigt har ABT valgt at fejre sig selv, blandt andet med gulvmåtter, hvor der står ‘120 years’.

2 tanker om “Voldsom Transporter”

  1. Der findes ingen T6 på markeder endnu.
    T4 1991-2002 blev faceliftet i 1996 og 1998, men hedder stadig kun T4.
    T5 2003-? Blev faceliftet i 2010, men er stadig en T5.

    1. Hej Lennart!
      Som jeg skrev til dig på Facebook, så er det ikke helt rigtigt, at der ikke findes en T6 på markedet. Vi har testet den sidste år, og den er en af de aller bedste varebiler i sin klasse efter min mening.
      Venlig hilsen
      Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *