• Rød får os til at - se rødt. Og mænd er halvanden gang så slemme som kvinder

Vi ser rødt i trafikken

Et opsigtsvækkende videnskabeligt studie fra Frankrig viser, at bilister stadig reagerer voldsommere på farven rød i trafikken.
Udgangspunktet for testen var, at man ved, at farver spiller ind på psykologiske og adfærdsmæssige aspekter.
En række Renault Clio i farverne rød, grøn, sort, blå og hvid blev sendt ud i trafikken, og ved et bestemt lyskryds blev de holdende, selv om lyset var skiftet til grønt.
To observanter tog opstilling ved en bænk 50 meter fra krydset og observerede, hvordan tilfældige bilister reagerede.

Mænd er værst

I 46,8 procent af de tilfælde, hvor den bil, der blokerede vejen var rød, reagerede de mandlige bilister utålmodigt ved at bruge hornet. Det gjaldt kun i 20,8 procent af de tilfælde, hvor den blokerende bil var hvid. Var den blå var det 26 procent, grøn 25 procent og sort 21,6 procent.
Kvinderne er generelt mindre aggressive, men mønstret er det samme. 32,4 procent af kvinderne, som holdt bagved en rød Renault Clio, der holdt stille, reagerede med at bruge hornet, mens det kun var 14,7 procent af de kvinder, der sad fast bag en hvid Renault Clio.
Du kan læse rapporten i tidsskriftet ”Agressive behaviour – Vol 38” Wiley Periodicals – titlen på artiklen: When drivers see red. Car Color frustrators and drivers aggressiveness.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *