Vi køber stadigt flere nye varebiler

 Fremgang på omkring 11 procent i januar-februar

Mens salget af nye personbiler er gået lidt tilbage, er salget af varebiler i årets to første måneder omkring 11 procent højere end for samme periode for et år siden, omend otte procent under gennemsnittet for hele 2014, der sluttede med et rekordhøjt salg i andet halvår.
Det er primært de mindre varebiler under 2.800 kilo totalvægt, som sælger, de udgjorde i januar og februar over halvdelen af varebilsalget, mens resten var biler fra 2.800 og op til 3.490 kilo med undtagelse af knap 350 varebiler, som havde de sidste 10 kilo op til 3.500 kilo med på registreringsattesten.
Når der købes varebil, ligger der i 93 procent af bilerne en dieselmotor i maskinrummet, og omkring 60 procent af bilerne leveres gennem en leasingaftale.

De små varebilers Top-10

Bestselleren blandt de små varebiler er efter årets to første måneder Citriën C4 Cactus med 229 biler foran VW Golf med 124 biler og Toyota Yaris med 68 enheder.

Nyfriserede varebiler fra Citroën og Peugeot

Efter de tre første fulgte VW Polo med 51 biler og Ford C-Max med 49 biler, Nissan Qashqai og Mercedes-Benz Citan med henholdsvis 47 og 43 biler, mens den lille Ford Transit var den ottendemest siolgte varebil.
De sidste to i Top-10 var Peugeot 308 og Renault Captur med hver 32 solgte biler.
Totalt blev der i årets forste to måneder solgt 1.142 små varebiler.

De store varebilers Top-10

Mens VW Golf blev fortrængt fra den sædvanlige førsteplads i det lille klassement, har det suveræne Ford Transit ikke ladet sig flytte, den er fortsat bestseller blandt de store varebiler med 520 solgte enheder efter årets to første måneder.
Nummer to og tre blev VW Transporter og Renault Trafic med henholdsvis 273 og 244 solgte biler fulgt af Mercedes-Benz Sprinter, Toyota Proace og Renault Master med henholdsvis 158, 128 og 120 solgte biler.

Mitsubishi klar med ny L200

VW Caddy og Fiat Ducato besatte de følgende to pladser med henholdsvis 113 og 109 solgte biler, mens Mercedes-Benz Vito og Iveco Daily med hver 102 biler delte den resterende placergin på de store varebilers Top-10 liste. Totalt blev der i årets forste to måneder solgt 3.339 store varebiler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *