• Bestyrelsen i Specialforeningen for Kurer- og Varebils Transportørers bestyrelse er fra venstre: Sekretær Hans Sørensen, J. L. Bud, suppleant Assad Khilji, Transport 24, kasserer Flemming Riismøller, Kurer Xperten, næstformand Søren Christensen, Pt Reg. 66, revisor Leif Jespersen, Leifs Transport (forrest), formand Thomas Jensen, Rødekro Kurér, bestyrelsesmedlem Jacob Holm, A-Way.

Varebilsvognmænd optaget i DTL

Varebils- og kurérvognmændene besluttede lørdag den 24. januar at danne en egentlig forening efter at have været et netværk i DTL i knapt et år. På sit møde torsdag den 5. februar besluttede DTLs bestyrelse at optage foreningen som en specialforening i lighed med Dansk Møbeltransportforening, Danaffald , DTL Dyr og Danske Fragtmænd.

Det skriver DTL – Danske Vognmænd.

Foreningen har fået navnet Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører.

– Varebilsområdet er i kraftig vækst på grund af e-handelen, og vi påskønner, at en kreds af varebilsvognmænd vil arbejde seriøst for at få ordnede forhold og højne det professionelle niveau blandt vognmændene. Det falder helt i tråd med DTL’s arbejde for hele transportbranchen, siger DTLs formand Martin Danielsen.

Varebilsvognmænd gør fælles front

Varebilsvognmænd mod social dumping

– Derfor ser jeg også meget gerne, at varebilsvognmændene også tager skridtet til at deltage i det faglige og erhvervspolitiske arbejde lokalt i vores landsdækkende net af lokalforeninger. Jo flere vi er – også lokalt, jo stærkere står vi. Jeg håber naturligvis også, at initiativet får stor opbakning blandt landets øvrige varebilsvognmænd, hvoraf mange jo er uorganiserede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *