Varebilsalget tog et hop og steg med 23,8 pct.

De kommende måneder skal vise om er det var det første tegn på en stabilisering

Hvis salget af nye varebiler i april kan tages som udttryk for, at der er ved at komme gang i hjulene og at krisen er på vej til at fortone sig i horisonten, så er der grund til optimisme.
I alle tilfælde var tendensen i april helt modsat af udviklingen i årets første kvartal, da salget af nye varebiler var henimod 10 pct. bagud i forhold til samme periode sidste år.
I april var salget næsten 24 pct. større end i april sidste år – helt præcist 23,8 pct. Det samelde salg af nye varebiler i april var 2.089 enheder. Lavpunktet i 2010 med et salg af 4.806 nye varebiler i årets første fire måneder tog et spring det følgende år til 7.008 biler og er siden langsomt blevet forbedret. Det samlede salg af nye varebiler i årets første fire måneder var 7.408 enheder.

De fem mest populære

I Top-5 for små varebiler op til 2.000 kilo dominerede VW Golf, Ford C-Max, VW Polo, Toyota Yaris og Mercedes-Benz Citan. I april blev de fem modeller solgt i henholdsvis 130, 117, 102, 90 ogt 82 eksemplarer.
I Top-5 for store varebiler op til 3,5 ton tog Ford Transit et solidt forspring efterfulgt af VW Transporter, Mercedes-Benz Sprinter, VW Caddy og Renault Trafic. I april blev de fem modeller solgt i henholdsvis 706, 533, 309, 285 og 281 eksemplarer.
Udviklingen i varebilsalget følger trenden i det samlede nyvognssalg, idet salget af nye personbiler i april steg med 30,7 pct. Både i fjor og året før var der tale om rekordsalg, og for årets første fire måneder er der sammenignet med 2012 tale om en fremgang på 9,2 pct.
Dèt ser Bent Mikkelsen, der er direktør for sammenslutningen af danske bilimportører som en manifestering af at der nu i højere grad end før investeres i nye og mere moderne løsninger på transportbehovet.
– Erhvervssalget i april steg med tocifrede rater sammenlignet med samme måned sidste år, og det er et stærkt signal om, at også denne del af markedet er på vej frem, siger Bent Mikkelsen i en kommentar til den seneste opgørelse af det danske nyvognssalg, der også kunne notere et stigende salg af nye lastbiler og busser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *