Varebilsalget holder farten

Ingen forventning om ny salgrekord i 2014, men øget salg af større biler

Selvom sommeren og ferien står for døren, har salget af nye biler ikke mistet momentum, men er stadig oppe i rekordfart.
Det fremgår af de seneste tal fra De Danske Bilimportører, som for juni ar opgjort det samlede nyvognssalg til 17.572 biler, heraf 2.456 varebiler svarende til en fremgang på 16 pct. sammenlignet med juni 2013.

Øget efterspørgsel

– Varebilssalget fortsætter med at være den helt store og positive overraskelse i 2014. En markant efterspørgsel blandt virksomhederne har løftet salget et godt stykke over, hvad vi havde forventet og sender samtidig meget positive signaler omkring investeringslysten i erhvervslivet” siger administrerende direktør Gunni Mikkelsen, som den 1. juni afløste forgængeren Bent Mikkelsen, da denne gik på pension.
Generelt har han ingen forventninger om at bilsalget i almindelighed eller varebilsalget i særdeleshed vil nå nye højder efter rekordsalg i 2011, 2012 og 2013, men han ”forventer at 2014 vil byde på en fortsat øget efterspørgsel efter de lidt større biler og en moderat vækst i det samlede salg”.

Dominant Golf

Bestseller blandt de små varebiler i juni var Seat Leon med 30 enheder efterfulgt af nossan Qashqai og Renault Captur med hver 29 enheder.
På fjerdepladsen fulgte Mercedes-Benz Citan med 27 enheder og Ford Fiesta tog den sidste plads i top-5 med 24 enheder.
Tæt efter disse fulgte Suzuki SX4, VW Polo og Volvo V40 med hver 23 enheder, Mercedes-Benz A-klasse og Toyota Yaris begge med 22 enheder, Peugeot Bipper med 21 enheder og Ford C-Max med 20 enheder.

2.974 biler i første halvår

Det samlede salg af små varebiler i juni blev på 493 biler heraf 392 med dieselmotor.
I årets første seks måneder tegner VW Golf sig som bestseller med 238 enheder fulgt af VW polo med 175 enheder, Mercedes-Benz Citan med 169 enheder, Renault Captur med 150 enheder og Toyota Yaris med 147 enheder.
På de følgende fem placeringer fulgte Renaults nye Clio med 136 enheder, Mercedes A-klasse med 128 enheder, Ford C-Max med 127 enheder, Suzuki SX4 med 121 enheder og Seat Leon med 112 nheder.
Det samlede salg af små varebiler i det første halvår blev gjort op til 2.974 biler.

Suveræn trio

Blandt de store varebiler var bestselleren i juni Ford Transit med 292 enheder fulgt af VW Transporter med 164 enheder og Mercedes-Benz Sprinter med 134 enheder.
Ingen synes i stand til at fortrænge denne trio fra Top-3, omend Renault Trafic halede ind med 119 enheder fulgt af Fiat Ducato med 95 enheder.
De følgende fem topsælgere var Mercedes-Benz Vito med 86 enheder, VW Caddy med 84 enheder, Opel Vivaro og Renault Master med hver 77 enheder og Iveco Daily med 74 enheder.
Salget af store varebiler i juni blev på 1.963 biler, hvoraf den 1.928 var med dieselmotor.

10.528 biler i første halvår

Det samlede salg af 10.528 store varebiler i første halvår domineredes ikke overaskende af den førnævnte trio med 1.508 eksemplarer af Ford Transit fulgt af VW Transporter med 827 enheder og Mercedes-Benz Sprinter med 640 enheder.
På de følgende to placeringer i Top-5 fulgte Renault Trafic med 506 enheder og Opel Vivaro med 479 enheder.
De følgende fem topsælgere blev Mercedes-Benz Vito med 461 enheder, VW Caddy med 432 enheder og Fiat Ducato med 408 enheder samt Renault Master og Iveco Daily med henholdsvis 354 og 338 enheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *