Trecylindret motor med 180 heste

Volvo er allerede godt i gang med test-fasen af en ny trecylindret motor, som leverer op til 180 hk. Motoren, der kører på benzin, bliver tilgængelig i alle Volvos modeller op til 60-serien. Den kan bygges på samme samlebånd som den seneste fire-cylindrede Drive E-motor, som den deler en del teknik med. Det er massive penge-indsprøjtninger fra den kinesiske ejer, Zhejiang Geely Holding Group, der gør det muligt for svenskerne at satse tilsvarende massivt på udvikling af nye modeller og ny teknologi. Som PR manager Jan Larsen fra Volvo Car Danmark forklarede til altomvarebiler.dk i et interview i går, så planlægger Volvo at udskifte samtlige modeller inden for de kommende fire år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *