• Toyota Hilux Evo skal banke konkurrenterne i Dakar med kun baghjulstræk.

  • Hilux Evo har meget lidt at gøre med den lokale murermesters Hilux at gøre. Motoren er på fem liter, og er placeret lige bag føreren.

Toyota dropper firehjulstræk for at vinde Dakar

Toyota er klar med en ny Hilux, der skal banke konkurrenterne i det legendariske Dakar-rally, men de dropper firehjulstrækket for at vinde

Toyota Hilux har et legendarisk ry, men det er alligevel aldrig lykkes dem at vinde verdens hårdeste rallyløb – Dakar Rally. Men det vil Toyota Gazoo Racing gøre noget ved. Det er en gren af Toyota Sydafrika, som har deltaget i Dakar i flere år. De andre år har deres rallybil dog været firehjulstrukket – det er den ikke længere.

Selvom det lyder sindssygt at deltage i verdens hårdeste rallyløb, som køres i verdens hårdeste terræn over mere end 9.000 km, med kun baghjulstræk, så er der alligevel tanke bag galskaben.

Hilux og trillinger i Geneve

Hvis man stiller op i buggy-klassen, er der nemlig visse fordele. Med baghjulstræk må deltagerne nemlig have ekstra lang affjedring, og det betyder, at man kan holde en højere fart i den sydamerikanske ørken, og med høj fart er der ikke behov for andet end baghjulstræk. Det er en opskrift, som Peugeot brugte med stor succes, da de vandt løbet i år med deres 2008 DKR, som netop kun har baghjulstræk.

Centermotor

Den tidligere rally-Hilux vejede 1.915 kg. Den nye udgave, som har fået tilnavnet Evo, vejer kun 1.300 kg. Alligevel er der blevet plads til en massiv 5-liters V8’er lånt fra Toyotas luksusmærke Lexus, og så er motoren placeret midt i bilen som på en superbil. Det gavner nemlig vægtfordelingen og dermed køreegenskaberne.

455 heste – i en Toyota Hilux!

Den 5-liters V8’er drikker en del benzin og er gammeldags på den måde, at den ikke er turboladet. Til gengæld kræver reglerne, at indsugningen ikke er større end 38 mm. Alligevel skulle motoren være god for mindst 455 hk og 574 Nm. Nok til at sende den relativt lette Hilux ud over stepperne. Om det er nok til at vinde Dakar, vil vise sig til januar, når Dakar 2017 afholdes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *