• 5-dørs udgaven af Avensis får mere motorkraft at gøre med, når den dukker op senere på året.

Toyota Avensis med ændret profil

Verdenspremiere i Genève med nye og kraftigere motorer

En anden af de kommende premierenyheder, som lanceres ved forårets internationale motorshow i Genéve er en faceliftet udgave af Toyota Avensis, som er blandt de populæreste blandt danske bilkøbere af mellemklassemodeller – den har både været bestseller og kåret som årets bedste brugtbilkøb.

Flere forbedringer

Her er de første billeder af mellemvægteren med ændret eksteriør og interiør og et ændret motorprogram ligesom der er lagt yderligere vægt på sikkerhedsudstyr og komfort.
Der er efter sigende tale om nye og kraftigere motorer, men det er uvist, hvad det helt præcist indebærer, og om de er benzin- eller dieseldrevne eller begge dele, og hvad de kan præstere med hensyn til hestekræfter, brndstofforbrug og CO2-udslip.

Designet i Nice

Det står i det mindste fast, at den nye profil, som primært byder på nye detaljer for og bag, kommer fra Toyotas designcenter ED2 i Nice, og at de teknologiske nyheder kommer fra selskabets udviklingsafdeling i Belgien.
Den nye Avenses skal som tilforn produceres på Burnaston-fabrikken i England.
Hvornår den nye Avensis dukker op i Danmark er uvist – Toyota Danmark har ingen kommentarer før efter verdenspremieren i Schweiz – men et gæt herfra er, at den lanceres i løbet af sommeren eller efteråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *