• Martin Winterkorn – VW-koncernens tidligere topchef – har formentlig kendt til Dieselgate tidligere, end VW vil være ved

Tidligere chef kendte til Dieselgate

Allerede i 2014 kendte VW-direktøren Martin Winterkorn til Dieselgate-skandalen

Nye informationer bliver ved med at dukke frem i forbindelse med Volkswagen-koncernens snyd med dieselmotorer. Det såkaldte Dieselgate. Nu skriver The New York Times, at den tidligere øverste direktør, Martin Winterkorn, allerede i maj 2014 blev klar over, at amerikanske myndigheder ville anklage koncernen for at bruge de særlige motorstyringer. Svindlen bestod i, at bilen blev udstyret med software, som kunne opdage, om motoren blev testet, eller om den kørte på almindelig landevej, hvor den udledte op mod 35 gange flere NOx-partikler.

Efter Dieselgate – troen på dieselmotor forsvinder

De nye oplysninger står i skærende kontrast til den officielle melding fra Volkswagen. Ifølge firmaet selv spillede tre faktorer en rolle i skandalen, og først og fremmest handlede det om ‘dårlig opførsel og fejl hos enkelte medarbejdere’ men også svagheder i ‘nogle processer’. Sidst men ikke mindst en ‘tankegang i nogle dele af selskabet, der tolererede overtrædelser af regler.

Fældende beviser

Både den tyske avis Bild am Sonntag og The New York Times er kommet i besiddelse af emails og interne memoer, som antyder, at højtstående ansatte i det tyske mærke har kendt til problemerne længe inden, Dieselgate brød ud i lys luge i september sidste år. 

Dieselsnyd var en kendt hemmeligh– ed hos Volkswagen

Det er selvfølgelig problematisk for firmaet, fordi de hele tiden har stået fast på, at man ikke kendte til problemet. Men hvis det er sandt, kræver det efterhånden en meget god forklaring, og Martin Winterkorn selv trådte tilbage den 23. september.

New York Times har forsøgt at få en kommentar fra en af Martin Winterkorns advokater, men det har ikke været muligt, og VW-koncernen ønsker ikke at udtale sig, så længe tyske myndigheder og en intern efterforskning er i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *