• VW-koncernen er endnu en gang under beskydning. Denne gang for at have manipuleret støj- og emissionstests i Sydkorea.

Tale er sølv, men tavshed er guld

VW bliver kritiseret af de amerikanske myndigheder for at forhale efterforskningen af Dieselgate

Dieselgate-skandalen fortsætter i USA, hvor de amerikanske myndigheder nu kritiserer VW for at tilbageholde dokumenter, som ellers burde indgå i efterforskningen af sagen. Det skriver Reuters.

Kritikken kommer fra den højeste justitsmyndighed i staten Connecticut, George Jepsen.

– Det er frustrerende, at på trods af offentlige erklæringer, hvor man erklærer, at man vil samarbejde, så modstår Volkswagen i virkeligheden samarbejde ved at citere tysk lov.

Efter Dieselgate – troen på dieselmotor forsvinder

Efterforskere vil meget gerne læse emails mellem chefer i VW, men firmaet gemmer sig bag en tysk persondatalov, men det er altså noget, de amerikanske efterforskere er blevet trætte af i deres forsøg på at finde hoved og hale i sagen om dieselbilerne, der udleder markant mere NOx end tilladt. I USA drejer det sig om anslåede 580.000 biler, mens det kan være op mod 11 millioner biler på verdensplan.

Tålmodigheden er brugt op

Eric Schneiderman er øverste justitsmyndighed i New York, og han er heller ikke tilfreds med det tyske firma.

Frikendt til succes

– Vores tålmodighed med Volkswagen er ved at være slidt tynd siger han.

VW selv har ikke ønsket at kommentere, om man tilbageholder emails eller andre beviser. Til gengæld har firmaet indtil videre forklaret Dieselgate med, at en lille gruppe ansatte i 2005 tog beslutningen om at udvikle de ulovlige motorstyringer, som kunne snyde. Grunden var, at VW tog en strategisk beslutning om at bevæge sig ind på det amerikanske marked, men på grund af mangel på tid og penge, kunne man ikke leve op til de strenge NOx-værdier uden at snyde med motorstyringerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *