• Nissan Qashqai er under tung beskydning fra det sydkoreanske miljøministerie for at snyde med dieselmotorer.

Sydkorea anklager Nissan for diesel-snyd

Nissan Qashqai har ifølge Sydkoreas miljøministerium haft snydesoftware, men det japanske firma nægter

Sydkoreas miljøministerium er ude med riven efter Nissan. Ifølge dem har det japanske firma nemlig installeret snydesoftware i dieselmotoren på SUV-modellen Qashqai, og det får miljøministeriet til at kræve, at Nissan tilbagekalder samtlige 814 nye Qashqai-modeller, som er solgt med dieselmotor i landet, samtidig med at de vil idømme Nissan en bøde på 1,8 mio. kr.

Tidligere chef kendte til Dieselgate

Påstandene kommer frem, efter det sydkoreanske miljøministerium har undersøgt 20 forskellige dieselbiler efter hele Volkswagen-skandalen, der begyndte at rulle sidste år. I den forbindelse vil Miljøministeriet nu fortsætte sine undersøgelser, så de ikke kun gælder den nye Euro 6-motor, men også den tidligere Euro 5-motor.

Nissan nægter

Ministeriet har også planer om at indgive en klage over Takehiko Kikuchi, der er leder af Nissan Sydkorea. Imidlertid nægter Nissan alle beskyldningerne i en officiel udtalelse.

Nissan Qashqai Van – ja, tak!

– Nissan har ikke, og anvender ikke ulovlig software eller snydeapparater i nogen af de biler, som vi producerer. EU-myndigheder har, med strenge tests og brug af standarder, der ligner de koreanske tests, konkluderet, at Nissans biler ikke har brugt ulovlige programmer.

Bilerne, det drejer sig om, er bygget på Nissans engelske fabrik i Sunderland. Helt konkret går miljøministeriets beskyldningerne på, at Nissan har brugt et såkaldt ’defeat device’ eller snydeprogram, der kan deaktivere bilens SCR-system, en del af efterbehandlingen af dieseludstødningen, ved temperaturer, som forekommer ved almindelig kørsel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *