Subaru XV opgraderes med årgang 2014

Forbedret dynamik, sikkerhed og komfort

2014-udgaven af crossover-modellen Subaru XV har fået tilført en række ændringer, så den mellemstore Subaru kan præsentere sig med forbedret dynamik, sikkerhed og kabinekomfort.
Køreegenskaberne i 2,0-liter modellerne er forbedret gennem en ændret afstemning af affjedringen ligesom motorernes støjniveau er reduceret gennem ændringer af motorens ventilarrangement.
Generelt er det såkaldte NVH-niveau – Noise, Vibrations and Harshness – forbedret med yderligere støjisolering af torpedopladen. Det gælder også de dieseldrevne 2,0-liter varianter.

Forbedret servostyring

Den elektrisk regulerede servostyring er med en ny dynamisk dæmpning ændret til benefice for en mere vibrationsfri, liniær og retningsstabil styring. Forhjulsophænget er blevet forstærket ligesom de forreste tagsprosser, de såkaldte A-stolper, hvilket bidrager til at øge kollisionssikkerheden i XV-serien, som i forvejen er noteret for et 5-stjernet Euro NCAP-resultat med en pointscore på 90 pct. for beskyttelse af børn i kabinen.

Udvidet standardudstyr

Interiøret er piftet op med lidt sølv og pianosort glitterstads foruden et blåt Subaru-emblem i rattet. Mere relevant er udvidelsen af standardudstyret med dels TPMS – Tyre Pressure Monitoring System – alias dæktrykovervågning og en gearskifte indikator i instrumentbordet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *