• 99,3 procent af alt Subaru bliver bygget med AWD, så der er en vis logik i, at de klarer sig godt i det marked

Subaru er verdensmester i firehjulstræk

Subaru har gennem fem årtier haft et unikt koncept med deres symmetriske firehjulstræk. Et faktum de har slået hårdt på. Og nu kan det japanske nichemærke prale med at være den producent, der sælger flest firehjulstrukne biler i verden.
Subaru introducerede firehjulstræk i Leone hatchback tilbage i 1972 og har siden haft en unik position, når det gælder denne teknologi. Alene sidste år producerede Subaru næsten en million biler, og det betyder, at Subaru er verdens største producent af firehjulstrukne biler.
Alle Subaru med undtagelse af sportsvognen BRZ, som jo bygges delvist på bestilling fra Toyota, har jo som bekendt firehjulstræk.
– Men ellers har hele 99,3 procent af alle producerede Subaru’er firehjulstræk. Vi holder fast ved teknologien, for den giver højere sikkerhed og bedre vejgreb året rundt; også i et klima som det danske, siger den danske salgsdirektør Niels Thaning.
På verdensmarkedet står Subaru for 15 procent af det firehjulstrukne segment med næsten en million solgte biler, og der er god afstand ned til Audi og Land Rover på de næste pladser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *