Stor interesse for Dacia

Omkring 16.000 loggede på Dacia-importørens nye webside gik on-line

il man i kontakt med danske bilkøbere, så skal man henvende sig til deres portemonnaie. Med biler til lavpris i en krisetid, kan man være ret sikker på opmærksomhed. Og det var, hvad dacia fik den dag, da importørens nye webside gik i luften den 13. april.

Omkring 16.000 loggede på for at få nærnere informationer om de fransk baserede og rumænsk producerede biler med teknik fra Renault. I første omgang gjaldt interessen den 4,5 meter lange MPV, der markedsføres både som 7-sædet personbil og 2-sædet varebil med en lastekapacitet på godt 2,6 kubikmeter.

Ombygningen til van tager en uge

Det skortede heller ikke på besøg i forhandlernes udstillingslokaler eftersom 4.200 potentielle bilkøbere på åbningsdagen lagde vejen forbi for at se nærmere på Dacia Lodgy, og 51 gik derfra efter at have skrevet slutseddel på den billige MPV. Med entréen i Danmark opererer Dacia nu på 41 eksportmarkeder, og der er som vi tidligere har nævnt flere skud i bøssen.

Lodgy er kun den første af flere modeller, som står i kø for at blive indlemmet i det danske modelprogram. Lodgy er endnu ikke standardtypegodkendt, men kan alligevel registreres som varebil. Det kræver blot en særskilt procedure efter ombygningen fra personbil til varebil.

Når bilen er standardtypegodkendt, er det kun ombygningen, som tager tid, og fra det øjeblik en Lodgy trækkes ud fra lageret og sendes til ombygning går der en uge, så er den klar til levering. Prisen for en Lodgy Van? Omkring 85.000 kr. afhængigt af udstyrsversion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *