• Begrebet 'ølbriller' får en helt ny betydning i Fords drukdragt-udgave. Ved at begrænset det perifere syn simulerer de din observationsevne i en brandert

  • Ford har udviklet en dragt, som kan simulere dét at virke alkoholpåvirket. Dragten er blevet brugt i forbindelse med Driving Skills For Lilfe, som er et kursus Ford har afholdt i nogle Europæiske lande, hvor unge mennesker kan få en fornemmelse af, hvor meget deres reaktioner nedsættes ved indtagelse af alkohol.

Europas unge kører spirituskørsel

Over halvdelen af alle unge i EU har kørt bil i alkoholpåvirket tilstand eller været vidne til, at venner har gjort det

Mere end halvdelen af europæiske unge mellem 18 og 24 år har enten selv kørt bil i spirituspåvirket tilstand eller været vidner til, at venner har gjort det samme.

Det viser en undersøgelse, som bilproducenten Ford har foretaget blandt 5000 unge i fem europæiske lande.

Undersøgelsen viser også, at 32 procent af de unge har sagt ja tak til at være passager i en bil, hvor de på forhånd vidste, at føreren var spirituspåvirket, ligesom to tredjedele af de spurgte ikke kender grænserne for promillekørsel i deres hjemland.

74 procent af spanierne

Spørgeskemaundersøgelsen, som er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af unge i Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien, afslører, at det især er unge mænd, der har erfaringer med spirituskørsel. 74 procent af unge spanske mænd har enten selv kørt spirituskørsel eller har været vidner til, at venner har gjort det samme.

Selvkørende lastbil

Bilister keder sig bag rattet

Det tilsvarende tal for unge tyske mænd er 65 procent, mens unge franske mænd følger lige efter med 64 procent. 53 procent af alle adspurgte unge har enten selv kørt bil i påvirket tilstand eller været vidner til, at venner har gjort det samme. Blandt dem der indrømmer at have kørt med alkohol i blodet, mener 26 procent, at de – på trods af alkoholen – var i stand til at køre bil på en sikker måde.

Tag drukdragt på

I forbindelse med at Ford sidste år introducerede et gratis træningsprogram for unge bilister – Ford Driving Skills For Life – har bilproducenten nu udviklet en ’druk-dragt’, der skal simulere, hvad det vil sige at sætte sig bag rattet med alkohol i blodet. (Se video med drukdragten over artiklen). Dragten hæmmer udsyn, koordination og balanceevne og giver en førstehåndsoplevelse af, hvor svært det kan være at udføre komplekse handlinger i påvirket tilstand.

Dødelig cocktail

– Bilkørsel og alkohol er en potentielt dødelig cocktail, og undersøgelsens resultater understreger behovet for, at især unge bilister forstår det budskab, siger direktør i Ford Europa, Barb Samardzich. Ifølge EU Kommissionen er alkohol involveret i 25 procent af alle ulykker på de europæiske veje, og blandt de unge er alkohol en hovedårsag til ulykker med dødelig udgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *