Sommertilbud på Fiats minivans

Småtingsafdelingen er stadig populær på hvide plader. Men også på gule giver det mening at shoppe småt. Fiat sætter her i hedebølgen aircondition i Punto van og Fiorino van uden merpris.
Fiat Fiorino laster 538 kilo i det 2,5 kubikmeter store varerum, og den lille Multijet-turbodieselmotor med 75 hk giver et lavt brændstofforbrug med lange serviceintervaller.
Punto van præsterer op til 28,6 km/l, så det er et par effektive minier, Fiat pusher her i sommervarmen.
Begge er til omgående levering til priser fra 77.990 kroner plus moms for Punto Van og 94.899 plus moms for Fiat Fiorino – inklusive aircondition.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *