• Ny Skoda Fabia ScoutLine udstråler masser af frilufts-stil, men hvad hjælper det, når den ikke har firehjulstræk.

Skodas nye spejderdreng

Skoda udvider ScoutLine-familien til Fabia – men firehjulstrækket mangler

Skoda har lidt af et spejderdrenge-image. De bygger nemlig lidt kedelige og forfærdeligt fornuftige biler. Men de er også ganske praktiske, og det er prisværdigt, hvis man skal bruge bilen til arbejdet. Men nu giver Skoda alligevel mindste model, Fabia, et skud friluftsliv med ScoutLine-linjen.

Plastik fantastik

ScoutLine er udelukkende en udstyrslinje, så der er ingen tekniske ændringer på modellen. Der er derimod masser af kosmetiske ændringer, som blandt andet består af masser af sort plastik til front- og bagkofanger. Det skal understrege ‘outdoor-looket’. Under bilen er der installeret et skjold i ‘reflex-silver’, som løber hele vejen op til underlæben af forkofangeren. Den sorte plastik går igen på skærmene og under dørene. Sidst, men ikke mindst, får ScoutLine Fabia sølvfarvede sidespejle og 16 tommer alufælge i ‘Rock’-design, så din Fabia kan skille sig ud fra de andre på den lokale genbrugsstation.

Drengerøve laver frisk Skoda Fabia pickup

Selvom Skoda har gjort meget for at få udseendet til ligne en barsk offroader, så er der altså intet firehjulstræk eller andre tekniske hjælpemidler, så Fabia ScoutLine er formentlig stadig ligeså terrængående som en strandet hval.

Praktiske gris

Skoda Fabia Combi er til gengæld ganske praktisk, og den nye udgaven, som blev introduceret i Danmark i starten af 2015, er blevet endnu mere rummelig. Det betyder, at den lille stationcar faktisk kan sluge 1,4 m3 varer.

Skoda Fabia nu også som Combi

Spejderdrengen får samme motorprogram som resten af Fabia-modellerne, så der tilbydes fire benzinmotorer fra 60 til 110 hk, mens de dieselhungrende kan vælge mellem 90 eller 105 hk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *