Skoda med Superb modelboost

Skoda er måske ikke lige det brand, du først tænker på, når det gælder store mellemklassemodeller som vare- og/eller firmabil til virksomheden, men med den nye, anden generation af topmodellen Superb forsøger den tjekkiske bilproduent at komme professionelle brugere i møde, da kun omkring 20 procent af produktionen forventes solgt til private købere.
Den nye Superb er baseret på VW-gruppens MQB-chassisplatform, og har 80 millimeter længere akselafstand end forgængeren, der blev lanceret i 2001, og det giver grund til at forvente et varerum tæt på to kubikmeter i Combi-modellen, når den kommr på gaden herhjemme omkring november.
Forventet pris for en Combi med 150 hk-motor: Under 350.000 kroner.
Der kommer fire benzindrevne og tre dieseldrevne motorvarianter og mulighed for valg mellem en manuelt gearkasse eller et dobbeltkoblet DSG-gear med seks eller syv trin foruden fire 4-hjulstrukne modelvarianter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *