• Skoda introducerer en mere terrænorienteret udgave af Kodiaq. Den hedder Scout.

  • Scout får 0,7 cm ekstra frihøjde og beskyttelsesplader af undersiden.

  • Skoda præsentere også en mere sportslig version af Kodiaq med tilnavnet Sportline.

Skoda med forvirrende signaler

Skoda præsenterer to nye varianter af Kodiaq – en terræn-fokuseret Scout-version, og en sporty Sportline, der ser hurtig ud

Nogle er til moderen, andre foretrækker datteren, og for andre er det almindelige bare ikke godt. Derfor har Skoda nu præsenteret to nye varianter af Kodiaq. Sportline-varianten er bilernes svar på en joggindragt, men Sportline er lidt som en tyk mand i nye løbesko, for Skoda har ikke givet modellen ekstra kræfter. I stedet er Sportline udelukkende en visuel tuning.

Skoda Kodiaq udfordrer etablissementet

Fælgene måler 19 tommer, og front- og bagkofanger er let ændret, så de ser mere aggressive ud. Designerne har drysset sort ud over grillen, sidespejlene og tagbøjlerne, for at differentiere Sportline yderligere fra den almindelige version. Kraftigste diesel er stadig den 2-liters med 190 hk og benzineren på to liter har 180 hk.

Spejderen

Scout-varianten af Kodiaq har firehjulstræk som standard, og visuelt kan den adskilles fra sine familiemedlemmer via et sæt specielle 19 tommer fælge og en let ændret front og en bagkofanger, med mindre udhæng. Børnefamilier, der skal krydse en pløjemark bare for at komme i børnehave, vil sikkert sætte mere pris på at vide, at frihøjden er hævet 0,7 cm, mens hele undervognen, det vil sige vitale dele som motor, bremser, gearkasse og aksler, er beskyttet af skjold.

Tadaaa – Skoda Kodiaq smider endelig sløret

Hvis terrænet bliver udfordrende, har Scout et Driving Mode Select system, der styrer motor, automatgearkasse, og vælger man ‘Snow’-programmet, ændres også ABS-bremserne, så det er muligt at låse hjulene i kort tid for på den måde at opbygge en lille vold foran hjulene, for på den måde at bremse bilen mere effektivt.

Også det elektriske differentialespær EDL bliver mere ivrigt, og selvom det ikke kan erstatte et gammeldags mekanisk spær, så fungerer det overraskende godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *