Sådan får du dine dæk til at holde længere

Dæk er en vigtig del af bilens sikkerhed, og du kan selv gøre meget for at få flest mulig kilometer ud af dem

Det kan godt være, det er en kliché, men ikke desto mindre er det et ufravigeligt faktum: Dæk er din eneste kontakt til asfalten. Uanset hvor mange computerstyrede sikkerhedssystemer, du køber til din bil, så handler de alle sammen om at få mest muligt ud af denne kontakt til underlaget.
Derfor er det afgørende for din sikkerhed og dækkets holdbarhed, at du holder det i bedst mulig form.
Og det giver den bedste brændstoføkonomi.

Dæktrykket er vigtigst

– Den vigtigste faktor for slid af dæk er under normale betingelser dæktryk. Hvis dæktrykket falder til under det anbefalede så øges sliddet hastigt. Men endnu vigtigere så bliver vejgrebet også udfordret, siger Jesper Sørensen, Teknisk Chef hos Bridgestone Danmark.

Pinlig kinesisk kopi af Range Rover Evoque

Dæktrykket er første skridt på vejen til bedre holdbarhed og det bør tjekkes ca. hver 14. dag. Nyere biler har godt nok et system, der advarer mod lavt tryk, men mange systemer giver først lyd, når trykket er relativt lavt, og det er for sent i forhold til at minimere slid.

Høj hastighed æder dine dæk

Når trykket er på plads, er det tid til at se på dit kørselsmønster. For hver gang et dæk skal overføre kræfter til vejen, så øges sliddet. Så hårde accelerationer og opbremsninger får også slidbanen til at forsvinde. Det samme gør sig gældende for høje hastigheder.

Special Forces for ‘usynlig pickup’

– Ved at øge hastigheden fra 70 km/t til 110 km/t øger du dæksliddet med 40 procent; så biler, der kører mange kilometer ved høj hastighed, slider hurtigere sine dæk, forklarer Jesper Sørensen.
Hvis dine dæk slides unaturligt hurtigt, så er det værd at kontrollere bilens opsætning, da en forkert sporing af bilen lynhurtigt kan slide et sæt dæk skæve.

Lovens krav er farlige

En sidste måde at få dækkene til at holde længere er naturligvis at køre dem helt ned til lovens minimumskrav, men det fraråder Jesper Sørensen:
– Vi anbefaler, at dækkene skiftes ved tre mm, da vejgrebet på våd vej bliver drastisk forringet, når dækkene bliver mere slidt end det.
Et slidt dæk har sværere ved at lede vandet væk fra mønstret og kan nemmere komme til at akvaplane, hvor al kontakt med vejen forsvinder. Så det er ikke på de sidste millimeter, der skal spares. Dækket er trods alt det eneste af din bils sikkerhedssystemer, der rent faktisk har kontakt med vejen.

Her er Bridgestones fire råd til at spare på dækkene:

– Tjek dæktryk hver 14. dag
– Minimer kraftige accelerationer og opbremsninger
– Undgå at køre mod kantsten og i huller i vejen
– Sørg for at bilens undervogn er korrekt justeret

Disse konsekvenser har lavt dæktryk:

  1. Din sikkerhed er på spil. Tab af dæktryk fører til nedsat kontrol over bilen og større risiko for udskridning. Desuden vil dækkets holdbarhed reduceres væsentligt pga. den stress og varmeopbygning, der opstår som følge af dæksidens bøjninger.

Den ekstra vægt af feriebagage, ekstra passagerer og måske en campingvogn på krogen, gør blot situationen endnu mere kritisk.

  1. Det belaster din økonomi. Ikke alene vil dækkets rullemodstand øges og dermed koste i form af større brændstofforbrug, men det vil også accelerere dækkets slitage. Dækkets holdbarhed halveres, hvis dæktrykket falder fra 2,2 bar til 1,0 bar.
  1. CO2 udslip øges. Sidst, men ikke mindst, vil kørsel med lavt dæktryk medføre en unødvendig ekstra belastning for miljøet ved forøget brændstofforbrug og skadelige CO2 udledning.

Bridgestone Europa’s tekniske center ved Rom i Italien har beregnet at de 26 procent af bilisterne, som rutinemæssigt kører med for lavt dæktryk, bruger mere brændstof end nødvendigt. Det svarer til 3,9 milliarder liter ekstra brændstof om året til en værdi af cirka 39 milliarder kroner. De udleder også ekstra 9,2 millioner tons CO2 til atmosfæren.

 

En tanke om “Sådan får du dine dæk til at holde længere”

  1. Okay – hvor interessant. Den sidste faktaboks om, hvordan et lavt dæktryk har gigant betydning for brændstofudledning, er jo virkelig alvorlig.
    Jeg har netop været hos min lokale autolåsesmed, der har givet mig alle mulige brugbare og mindre brugbare råd med vedr. biler. Han fortalte også om, hvordan man skal behandle bilens dæk ligesom cyklens. Men derudover fortalte han mig også, hvor mange penge man kan “miste”, hvis man taber/får stjålet den sidste bilnøgle og skal have lavet en ny bilnøgle uden, at der eksisterer en gammel .Den prismæssige forskel på en bilnøgle kopi og en ny bilnøgle er virkelig, virkelig stor – just so you know. Til interesserede kan i læse mere om det her: http://autolaasesmed.dk/kvalitet/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *