• Sådan ser et komplet efterbehandlingssystem ud. Katalysator, AdBlue-rensning og dieselpartikel-filter sørger for at holde luften ren, så motoren kan koncentrere sig om at yde mest muligt for mindst muligt brændstof

  • Citroën C3 1.6 Blue HDi kører nu op til 33,3 km/l med ren efterbehandling af udstødningen

  • Blue HDi betyder, at der ligger en Euro 6-motor under hjelmen - hvilket igen betyder, at du skal sørge for, at der er AdBlue i tanken

  • Også den nye Citroën C4 har rundet de 30 km/l i officelle forbrugstal. Samtidigt er CO2-udledningen helt nede på 86 g/km med ren efterbehandling af udstødningen

  • Sådan ser påfyldningsstudsen på en Opel med Euro 6-motor ud. AdBlue-tanken skal fyldes cirka for hver 10.000 km

Så besværlig bliver fremtiden med AdBlue

Euro 6 dieselmotorer kører over 1000 km på en liter AdBlue, som renser udstødningen for skadelige stoffer

Nu skal du selv til at fylde AdBlue på din bil. I år træder den nyeste og – i sagens natur – skrappeste emissions-norm fra EU, Euro 6, i kraft. For varebiler betyder det, at alle nye biler, der er ombygget til varebil efter danske gulplade-regler, skal opfylde kravene i 2015.

For ’rigtige’ varebiler træder reglerne først i kraft i løbet af 2016.

Mange bilproducenter klarer stadig at få deres dieselmotorer til at opfylde de knaldhårde emissionskrav uden tilsætningsstoffer, men efterhånden som kravene stiger, bliver det sværere og sværere.

Historiske kuriositeter

I 20 år har motorproducenterne kæmpet for at nedbringe udledningen af skadelige stoffer fra deres motorer. Det har givet os katalysatoren, diverse filtre med dieselpartikelfilteret som det mest iøjnefaldende men også en række små tiltag inde i motorerne.

Dette udviklingsarbejde kan for en stor dels vedkommende arkiveres under historiske kuriositeter, når man går over til ren efterbehandling af udstødningsgassen.

AdBlue sprøjtes ind i udstødningsluften og renser den lige før, den når til partikelfilteret. Dermed fjernes flest muligt af de skadelige stoffer og partikler ved efterbehandlingen, uden at det går ud over brændstoføkonomien, som det hidtil har været tilfældet.

For besværligt

Populært sagt kan man med katalysator, AdBlue og et partikelfilter efter motorens udstødningsmanifold klare hele Euro 6-normen og alene koncentrere udviklingen af motorer om at gøre dem så stærke og brændstofeffektive som muligt.

Årsagen til, at man ikke har indført det før, er, at fabrikkerne har udskudt det længst muligt af frygt for, at kunderne ville fravælge biler, der er for besværlige.

Opel har studsen

Blue HDi er PSA Peugeot og Citroëns navn for biler, der lever op til Euro 6-normen. Allerede i efteråret 2013 introducerede franskmændene de første modeller med Blue HDi-motorer, som er en hel del mere brændstofeffektive end de ’gamle’ Euro 5-motorer.

Lavt værditab på Dacia Logan MCV

Citroën Jumper – stor personlighed og slasket hår

Andre bilmærker har det allerede. Opel monterede allerede i 2014 en tankstuds til AdBlue på Zafira 2.0 CDTI ved siden af diesel-påfyldningen under tankdækslet. Fra i år har Insignia også fået det, og fra 2017 kommer det altså også under dækslet på biler fra PSA. Indtil da nøjes de med at have AdBlue-påfyldning gennem et dæksel i bagagerummet lige over tanken.

1000 km på literen

Opels AdBlue-tank er på ni liter og rækker til omkring 10.000 km. Citroën har monteret en 17 liter stor AdBlue-tank, som bliver efterfyldt ved service-besøg; men kører du mere end 20.000 km mellem service-besøgene, når tanken at blive tømt, og så er det dit eget ansvar at fylde den igen.

En liter AdBlue koster omkring en Euro eller 7,50 kroner fra en tankstander til lastbiler. Senere kommer samme type standere til personbiler, men indtil da må person- og varebiler nøjes med dunke, hvor literprisen ligger på omkring det tredobbelte.

30 år gammel

Når der er mindre end 2400 km tilbage i tanken, får du en advarsel i form af en lampe i instrumentbordet og en bip-tone, der lyder hver gang, du starter bilen.

Når der er mindre end 600 km tilbage i AdBlue-tanken, kommer signalet hvert halve minut, og når tanken er tom, kan du ikke starte bilen mere.

Disse forskrifter er dikteret af EU, forklarer Citroën, så du kan altså ikke klage til Citroën og resten af PSA over dem.

Uden AdBlue ville motoren næsten forurene lige så meget som en 30 år gammel dieselmotor.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *