• Du kan godt få hjørnerne malet i bilens farve, men man har det lidt bedre med, at de er lavet i plastik og i mindre sektioner, så de er billige at udskifte

  • Renault Trafic nærmer sig Transit Custom-egenskaber og er med til at gøre den mellemste varebil-klasse til en rigtigt fin arbejdsplads

  • Da Renault fjernede bulen i panden over kabinen, tog de også en del af dens personlighed. Selv om Trafic er genkendelig i forhold til forgængeren, nærmer den sig i design de grå masser uden dette særpræg

  • Spejlene er stadig de små aerodynamiske, men de har fået et lille vidvinkelafsnit i bunden til afhjælpning af den blinde vinkel

  • Udformningen med udstående ramme om skærm og varmeapparat er lidt klodset og pladskrævende, men det virker. Og tak for den praktiske telefonholder. Den holder hele vejen

  • Bevares. Plads til en lille fra Mac D kan det da blive til. Men et halv-liters termokrus til kørekaffen må du sidde med mellem benene, når turen går på tværs af landsdelene

  • Kabinen er blevet tre centimeter længere ved at flytte bagvæggen bagud. Alene det gør Trafic til en meget bedre varebil

  • Det her går stadig ikke. På trods af en billion kundeundersøgelser er der åbenbart ingen, der har påtalt, at fredagsboullionen vælter, når siderne i kopholderen kun er to centimeter høje

  • Det er detaljer som den lille luge i adskillelsen, der giver ekstra 50 cm længde på varerumsgulvet til for eksempel rør og lister, der gør, at man bedre kan lide den nye end den gamle

Renault Trafic står ikke tilbage for nogen

Med lidt ekstraudstyr og den kraftigt støjdæmpede kabine egner Renault Trafic sig fint til masser af timer og kilometer på vejene

De har hørt rigtigt meget vrøvl for deres nye små motorer. De umiddelbare reaktioner fra de mest højtråbende brugere var nærmest spyttende foragt for de små 1,6’ere. Og det på trods af, at de yder flere hestekræfter og lige så stort drejningsmoment som, de gamle 2,0’ere gør. Endda med en væsentligt forbedret brændstoføkonomi.

Men de første måneder på gaden har vist, at kunderne – altså dem der skal have pungen af af lommen – ikke deler pøblens vredesudbrud.

Opel øger produktionen af Vivaro

Tværtimod har flådeejere og håndværksmestre taget rigtigt godt imod den nye Renault Trafic og køber den endda gerne med biturbo og dermed de højeste ydelser, som man må formode er de hårdest belastede af de små muskelbundter.

For på papiret er der ingen argumenter for at vælge masser af kubik.

Hul i vingen

Du kan få Renault R-Link som ekstraudstyr med alt, hvad det indebærer af opkoblingsmuligheder, apps og det dejligt simple navigationssystem. Det kan godt være,  skærmen med den buttede aluramme ligner noget fra Postmand Pers bil, men læg lige mærke til, hvor enkelt og overskueligt det tager sig ud. Og det er fuldstændigt lige så simpelt at betjene.

På samme måde har Renault tilstræbt en enkel indretning af kabinen med praktiske aflægningsrum i forrudehylden ved at snitte hul i overdelen af den svungne ‘vinge’, der prægede instrumentbordet i den gamle. det giver et par fine, dybe rum til småting og stumper. Så mangler vi bare noget tilsvarende foran førerpladsen – og et par kopholdere model XL, som kan rumme en halvliters balje med mokka til de lange ture mellem jobs og kunder. Men det er en vise, man snart ikke orker at synge mere.

Vej guldet op

Det er jo ikke første gang, vi tester Renaults nye 1,6 Biturbo-motor. Sidste år havde vi fingrene i den grundliggende samme bil i Opel Vivaro-udgaven. Det afstedkom en del læserhenvendelser. Udgangspunktet for jeres reaktioner er som regel jeres fordomme og præferencer. Det er næsten som at tale med fodboldfans. Prøv at overbevise en Brøndby-fan om, at FCK er bedre. Han er skråt ligeglad med, at rivalerne ligger bedre i tabellen. Der er nærmest tale om en fejl. For det handler om følelser og hvad, vi har fået ind med modermælken.

‘Det eneste, der virker, er Mercedes’, ‘Hvis mester køber andet end en VW Transporter, så skal han bare veje guldet op, for så er jeg skredet.’ I den retning.

Ford Transit Custom, som stadig er klassens nye dreng, får mange pæne ord med på vejen; for Ford har noget, som rigtigt mange af jer stiller som ufravigeligt krav: Kubik.

Småt er for stort

Jeres største anke mod de nye Renault Trafic og Opel Vivaro er motorstørrelsen. Ford har formået at præstere en imponerende brændstoføkonomi med deres 2,2-liters dieselmotorer. Renault har valgt downsizing-vejen og får lige så mange kræfter og fin økonomi ud af dem. Men en lille motor er stadig for stor en mundfuld at sluge for mange brugere. Sådan noget smålort kan man ikke have tillid til.

Vivaro – tre centimeter og fire procent bedre

Fiat Doblo Cargo – frisk og veltrænet

Men det er ikke mange år siden, vi rynkede på næsen af alt under 1,6 liter i personbiler. I dag har vi ingen problemer med at køre med trecylindrede turbomotorer på 1,0 liter. For det viser sig jo, at de kan holde til den større belastning fra en højere litereffekt alene i kraft af bedre legeringer og mere gennemtænkte opbygninger.

Nu mangler vi bare, at varebilerne får samme accept med 1,6-liters dieselmotorer til op til tre ton totalvægt.

Men det sælger

Men noget tyder på, at købere af varebiler generelt ikke helt deler den opfattelse, som de højest råbende af vores læsere har. I hvert fald har den lille motor med de store muskler tilsyneladende ikke skræmt køberne væk. Salget af Trafic går strygende

Roser til komforten

Roserne derimod går på, at Renault virkelig har gjort en indsats for at dæmpe støjen og løfte komforten i kabinen. Det er virkeligt lykkedes i en grad, så Trafic – og Vivaro for den sags skyld – ikke står tilbage for nogen.

Priserne er identiske med Opel Vivaros, som starter på lige under 188.000 kroner plus moms ifølge den officielle prisliste. Hvordan du så vælger at finansiere den, er jo en helt anden sag.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *