Renault i top 3

Renault har lagt stærkt fra land på varebilsfronten i 2015. En markedsandel på lige over 10 procent, og en fremgang på 32,6 procent i forhold til samme tid 2014, bringer Renault op på tredjepladsen over de mest solgte varebiler, når man medregner salgstallene for søstermærket Dacia.

Renault er for 17. år i træk den bedst sælgende varevognsproducent i Europa. Men også herhjemme går det fremad for Renault. Med et salg på i alt 379 varebiler indtil nu i 2015, har Renault opnået den bedste placering nogensinde – nemlig en eftertragtet 3. plads.

Sidste år ved samme tid var markedsandelen 8,6 procent, så det er et markant skridt fremad. Væksten på 32 procent skal ses i lyset af, at markedet generelt er gået frem med 12,45 procent.

– Der er ingen tvivl om, at den nye Trafic og den nye Master for alvor er slået igennem, men salget er faktisk steget over en bred front. Også salget af såkaldte PC vans er støt stigende. Eneste sted, hvor vi har haltet lidt, er på Renault Kangoo, men det ændrer vi markant på med de nye stærke priser og ikke mindst uhørt lave servicepriser, siger Jonas Nielsen – LCV ansvarlig hos Renault Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *