• Med en længde på næsten fem meter er der plads til at slå et slag, men Renault udnytter hver centimeter til at lancere en stor og effektiv stationcar, der kan slås med VW Passat og Ford Mondeo

  • Instrumentbordet er bygget op om Renaults multifunktions-skærm med anden generation af R-Link

  • Renaults franske designtraditioner og mærkespecifikke ditto ser ud til at have ramt en højere enhed med Talisman Sport Tourer

  • Den enorme bredde af hele bilen har gjort det nemt for designerne at strække interiøret, så det virker stort og pompøst

Renault Talisman blæser på tendenserne

Så utrendy og helt fabelagtigt komfortabel en bil er en dinosaurus på det europæiske bilmarked. Renault Talisman går imod strømmen

Altomvarebiler.dk i Firenze:

Renault Talisman afløser Laguna, som vi reelt ikke har haft på det danske marked i årevis. Men den nye kæmpebil fra Renault, der er 15 cm længere end den sidste Laguna, tager stærkt afstand fra tidens tendenser om mindre udenpå og større indeni. Talisman er bare større.

Og så har Renault fyldt alt det elektroniske og sikkerheds- og komfortudstyr, de overhovedet formår at grave op, flå ned af hylderne og på anden vis få fingrene i. Siden 2012 har Renault introduceret Twingo, Clio, Captur, Kadjar, Espace og nu kommer Talisman, inden den nye Megane fuldender fornyelsen.

Klasseforskel

En næsten fem meter lang direktionsvogn i BMW5/Audi A6-størrelse, men som Renault helst ser konkurrere med den traditionelle firmabilklasse med VW Passat, Ford Mondeo og Toyota Avensis. Måske fordi priserne kommer til at ligge i den størrelsesorden, og det er her, de for alvor har mulighed for at brillere i forhold til udstyr og komfort. Og måske i endnu højere grad fordi, Renault har valgt at bygge Talisman på samme platform som Espace og med det samme motorudvalg.

Ikke at det brede udvalg af 1,6-liters benzin- og dieselmotorer, som alle er turboassisteret, har svært ved at tumle det store køretøj. I Espace gør de det rigtigt godt, og i Talisman får de lidt nemmere arbejdsvilkår, fordi den i forhold til Espace er et par hundrede kilo lettere.

Lavere og bedre

Talisman er bygget på samme platform og med samme motorer som den nye Espace. Det gav bange anelser før præsentationen om en blød gyngehest, men en række fysiske fakta kommer Talisman til gode.

For det første er den 200 kg lettere end Espace. Det giver undervogn og fjedre bedre arbejdsvilkår. For det andet er den lavere og med mindre frihøjde og dermed lavere tyngepunkt. Det giver bedre balance og en smule skarpere køreegenskaber end i den store Espace.

Lav dit eget køreprogram

Multi-Sense-systemet styrer og koordinerer den mængde af ny teknologi, der findes i Talisman. Først og fremmest styrer den 4Control chassiset – altså fire-hjulsstyringen som det blandt andet kendes fra Laguna Coupe GT og den nye Espace. Men Multi Sense styrer også de elektroniske støddæmpere, styretøjet, motorlyden, gearkassen og belysningen.

Ved hjælp af Multi-Sense kan man vælge mellem fire pre-indstillede køreprogrammer. ”Eco”, ”Komfort” ” Neutral” og ”Sport ”. Desuden findes der et program, som man selv kan indstille. Hver indstilling bestemmer speederrespons, EDC gearkassens skiftemønster, fjederindstillinger og udveksling på rattet.

Firehjulsstyring

Sikkerheden er høj med det avancerede ADAS system ( Advanced Driving Assistance System ). Her finder man blandt andet adaptiv cruise control, active emergency braking, lane departure warning, automatisk parkering og meget andet.

4-Control er et rigtigt smart system, som vi tidligere har set i Honda Prelude og Renault Laguna Coupé GT. Ved at styre en anelse med på baghjulene ved byhastigheder bøder systemet på den lange akselafstands stivhed og gør den mere agil i snævre vendinger. Over 50-60 km/t – afhængigt af Multi-Sense-indstilling vil baghjulene dreje til samme side som forhjulene, hvilket skulle gøre kørslen mere stabil og komfortabel på motorvej.

VW Passat  – standsmæssig transport

En simpel demonstration ved præsentationen af Talisman i Norditalien i går, hvor biler med og uden firehjulsstyring var til rådighed, viste, at undvigemanøvrer klares med væsentligt mindre ratudslag og mindre dramatisk med firehjulsstyring, så sikkerhedsmæssigt har det altså også sine fordele.

Voldsomt udfordret

Al anden biludvikling går i retning af effektive småbiler, downsizing og crossovere. Set i dét lys er Talisman en ren dinosaurus. Men ser man på overfloden af udstyr og plads på bagsædet, skal man måske snarere skele til det kinesiske marked for helt at gennemskue Renaults planer.

Talisman skal tage kampen op i et segment, som er voldsomt udfordret af de praktiske og stærkt ekspanderende crossovere. Altså en kæmpe bil med fokus på traditionelle dyder og masser af komfort i luksuriøse omgivelser.

Små motorer

Motorprogrammet starter med den aldrende 1.5 dCi med 110 hk, som samtidigt er den mest nøjsomme med et forbrug opgjort til nærmest utrolige 27,7 km/l. Resten af maskineriet er 1,6’ere med en 130- og en 160-hestes på dieselsiden og en 150- og 200-hestes på benzinsiden. En smule overraskende har Renault Danmark valgt udelukkende at lægge dieselmotorer i sedanerne, mens stationcarmodellen, som kommer samtidigt med de firedørs, desuden fås med den lille benziner i kombination med den bløde EDC automatgearkasse.

Subaru Outback – mandens basale behov

Årsagen til denne fordeling er en konstatering af, at hovedparten af biler i denne klasse bliver købt som firmabiler, hvor der er en altoverskyggende trang til diesel i tanken, mens de ganske få private købere, der kunne tænkes at vælge benzin, køber stationcars.

Gammel stang

Indvendigt er instrumentbordet løftet direkte over fra Espace med den altdominerende betjenings-pad i midten. Den leveres i en 7- eller 8,7-tommers udgave afhængigt af udstyrsversion. Men Den elegante bro mellem sæderne fra Espace og den kunstnerisk udformede gearstang er erstattet af en mere traditionel gearstang og midterkonsol.

Der er dansk premiere på Talisman til april.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *