• Sidste år byggede Renault 93.000 varebiler i Sandouville, og der bliver ikke mindre knald på i fremtiden, når Nissan og Fiat stiller sig op i køen

Renault skal bygge 100.000 Nissan NV 300

Renault har i dag meddelt, at den franske bilkoncern skal bygge den næste generation af Nissan NV300 van. 10.000 enheder om året eller sammenlagt 100.000 mellemstore varebiler er aftalt for perioden 2016-2026.
NV300 bliver identisk med Renault Trafic, Opel Vivaro og næste generation af Fiat Scudo, som alle skal bygges på Renaults fabrik i Sandouville i Normandiet, som til lejligheden får tilført en investering på 230 millioner Euro for at klare opgaven.
– Produktionen af Nissan NV300 er en Wwin-win for Nissan og Renault, siger alliancens fælles topchef, Carlos Ghosn.
– Vi maksimerer Renaults produktionsekspertise, og Nissan får et produktionsanlæg af højeste kvalitet midt i det europæiske marked.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *