Hyundai ix25 til Europa

Hyundai vil sætte den lille ix25 på markedet i Europa og USA fra 2017. Det skriver det anerkendte Automotive News Europe, som citerer en kilde i Hyundai for nyheden.

Europas lille SUV-marked voksede i første halvår med 89 procent, og Hyundai vil med ix25 tage sin bid af kagen. Samlet salg i 2014 forventes at runde en halv million biler og en hel million inden 2020.

ix25 blev afsløret på Chengdu auto show i august og er netop kommet på markedet i Kina, hvor den også bygges. Hvor den skal bygges til det europæiske marked vides ikke, men Hyundai vil frem til introduktionen af ix25 i Europa forsøge at lukke hullet i segmentet med en særligt SUV-trimmet version af i20.

Den mest iøjnefaldende konkurrent til i25 er Renault Captur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *