• Designchef Laurens van den Acker (tv) og nyudnævnt direktør for Renault LCV Business, Ashwani Gupta poserer høfligt foran Renault Alaskan, der er bygget på Nissan Navarra

  • Masser af den eksisterende Nissan Navarra tilsat lidt sydeuropæisk krydderi og en sjat konceptuel frihed

  • 21-tommer fælge får vi næppe på Alaskan, men macho-looket er så gennemtrængende, at den skriger på at få fyldt skærmene godt ud

  • Dobbelkabine med kort lad lugter bedst af udendørs action-liv. Alaskan kommer i alle tre kabine-versioner tilpasset de forskellige markeder

  • Renaults designere har taget endnu en eksisterende succes og tilpasset den Renaults look i en særdeles bredskuldret udgave

  • Solceller med batteripakke til projektørerne giver ikke ret meget mening ud over, at det da ser kækt og grønt ud

  • Renault kalder deres variant for Alaskan, som her vises som en næsten produktionsklar model

Renault Alaskan lukker hullet i verden

Renault valgte kujonvejen, da de præsenterede deres nye Nissan Navarra-kopi. En 'Showcar' kalder de den konceptlignende med meget tæt på produktionsklare udgave

Altomvarebiler i Paris:

I foråret præsenterede Renault deres nye Crossover Kadjar. Bygget på Nissan Qashqai og en udløber af alliancen med Nissan var det blot et spørgsmål om tid, før den japanske succes fik en fransk pendant.

Det samme kan ikke helt siges om den nye Renault pickup, der foreløbigt har fået navnet Renault Alaskan. Den er teknisk bygget på Nissan Navara, og til den statiske præsentation i Paris i går, blev den vist som en såkaldt showcar i næsten færdig streg med lidt store hjul og fjollede sidespejle. Men der er ikke så meget at tage fejl af i forhold til den endelige produktionsmodel, som efter planen står klar til foråret.

Sidste udkald

Produktionen sker på Renaults fabrikker i Mexico og i Spanien, men hvornår vi skal forvente at se vidunderet på dansk jord, kan vi endnu ikke sige noget om.

Den nye Nissan Navara får fem års garanti

Nissan sender næste generation af Navara på gaden her i efteråret, og hvis Renault skulle med på vognen, inden konkollegaerne løber med al opmærksomheden, så var der ingen vej udenom.

Alaskan i Europa

Arrangementet blev pakket godt ind i en lang historie om en global satsning, hvor varebiler står for 62 procent af LCV-markedet (Light Commercial Vehicles) og Pickupper for de resterende 38. For at få del i pickup-markedet lancerede koncernen sidste år Dacia Duster Oroch, som kun kommer på det sydamerikanske marked.

Alaskan kommer både i Sydamerika og i Europa men – trods navnet – ikke i Nordamerika.

Eventyrlystne outdoor-typer

Nu er turen så kommet til den større one-tonner, som herhjemme domineres af Toyota Hilux foran Ford Ranger og VW Amarok.
Teknisk er den identisk med Navara og drevet af de samme 2,3-liters biturbo-motorer, der ligger i Renault Master og Opel Movano.

Renault Kadjar – fransk sake

Altså rene hyldevarer. Men designet er lidt mere dristigt og action-præget, så eventyrlystne outdoortyper, gartnere, Sydeuropas småentreprenører og alt ind imellem kan få en macho offroader til at bringe dem sikkert over stok og sten.

Globale strøtanker

Meget passende var podieudgaven monteret med et miljøvenligt solcelleanlæg med batteripakke og fjernprojektører.
Interiøret ved vi intet om. Renault havde endnu en gang lokket den samlede verdenspresse til en ‘afsløring’, som ikke indeholdt de støre afsløringer men snarere det modsatte.

Den store globale satsning viste sig også mere at være en række støtanker om, at det da ville være dejligt med lidt mere salg på de eksisterende markeder uden intentioner om at arbejde sig ind på hverken de nordamerikanske eller asiatiske markeder.
Det er fortsat Sydamerika, Europa med Tyrkiet som den yderste grænse mod øst samt Marokko og Algeriet, Renaults organisation bevæger sig i.

Mercedes pickup

Renault er Europas bedst sælgende varebilsproducent med Ford lige i hælene. Men i en voksende økonomi med stigende interesse for livsstil- og actionbiler, skrives der stadigt flere slutsedler på pickupper.

Derfor er Renault Alaskan et naturligt skridt i en stadig kamp for at holde sig et mulehår foran konkurrenterne i den samlede stilling.
Renault Alaskan danner i øvrigt med temmelig stor sikkerhed også fundamentet i den kommende Mercedes-Benz pickup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *