• Hennessey har ombygget en i forvejen vild bil. 50 procent flere hjul gør den bare endnu vildere i terrænet

  • Hennessey tuner gerne motoren, så den i stedet for at yde 450 hk yder over 600 hk

Rå aggression

Tuningsfirmaet Hennessey flytter barren – de forvandler Ford Raptor til et sekshjulstrukket monster med 600 hk

Hennessey Performance har ry for at ombygge den i forvejen vilde Ford F-150 Raptor til et vanvittigt bæst, som kan knuse det meste, der er så uheldigt at stå i vejen for den. Men denne gang har de flyttet barren. De har nemlig forvandlet den nye Raptor komplet.

Ford Raptor – amerikanernes favorit bliver 25 procent hurtigere

Det der i forvejen var en af verdens mest kompetente firehjulstrækkere er nu blevet til en af verdens mest kompetente køretøjer – punktum. Hennessey har nemlig sat en ekstra aksel på, så Raptor, eller som Hennessey kalder den VelociRaptor 6X6, har fået sekshjulstæk. Ved at bruge samme bagaksel får man endnu et spærredifferentiale, og to ekstra hjul betyder både mere kontakt til at overføre trækkræft og en større trædeflade, så man ikke så nemt synker ned i is, sand eller mudder.

Næven fuld af dollars

Hvis du er vil med den nye VelociRaptor, så skal du være klar med dankortet. Prisen starter ved 1.959.625 kr. uden afgift. Det er over tre gange så meget som den almindelige Raptor. Men så får du ifølge John Hennessey selv også et køretøj, som ‘er ren aggression på hjul – dem alle seks.’

Bilen Ford ikke vil bygge

Udover rå aggression får sekshjuleren også opdateret undervogn med Fox-støddæmpere, 20 tommer hjul med terræn-dæk, LED-lys og brutal front- og bagkofanger. Hvis det ikke er nok, tilbyder Hennessey også større Brembo-bremser og pansring!

Mere turbo

En af de ting, Hennessey også er kendt for, er at gøre hurtige biler hurtigere. Motoren i den nye Raptor er en 3,5-liters Ecoboost V6’er, der gufler benzin, men som også er frisk på at sparke 450 hk og 661 Nm ud. Men Hennessey opgraderer gerne de to turboer, udstødningen, intercooleren og motorstyringen. Tilsammen giver det over 600 hk. Prisen er 149.462 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *