• Har du en Volvo, kan du nu få leveret julegaver direkte i bagagerummet – i Gøteborg.

  • Pakkebudet får adgang til bilen via en elektronisk nøgle, der kun kan bruges én gang.

  • Kunden får en besked på telefonen, når pakken er leveret.

Postmand Volvo

Julen kommer tidligt, for Volvo og Postnord er det første bilmærke i verden, der kan levere pakker direkte til bilen

Er juleindkøb på Strøget ligeså stressene for dig som en tur gennem centrum af Bagdad iført en lædervest fra Harley-Davidson. Men er du samtidig bange for, at børnene derhjemme snusser gaver op, hvis du bestiller dem fra nettet, og får dem leveret hjemtil – så frygt ej! Volvo har svaret. Nu kan du få leveret pakker direkte til bagagerummet.

Pakkepost direkte til bagagerummet i din Audi

Der er dog et men, for indtil videre kører projektet kun i Gøteborg i Sverige, og kun fra legetøjsbutikken lekmer.se og net-supermarkedet mat.se. Til gengæld har Volvo fået hjælp af PostNord, som er delvis er dansk ejet, og Volvo lover, at pakke-servicen vil blive udvidet til andre lande og flere butikker.

Volvo er først

Konkret fungerer det sådan, at du bestiller en pakke på nettet fra en af butikkerne, som understøtter Volvo-levering. På deres hjemmesider, kan du simpelthen vælge at få leveret pakken i bilen, og når du har tastet et par informationer ind om bilen, modtager Postmand Per så en position og en elektronisk nøgle, der kan åbne bilens bagagerum, men kun én enkelt gang, så han ikke kan køre afsted med bilen. Når pakken er leveret i bagagerummet, får du en besked om, at det er leveret.

Volvos selvkørende bil er klar

Audi har sammen med DHL og DHL tidligere på året været ude med et lignende projekt, men som kun kørte som pilot-projekt i München. Volvo mener det seriøst, så de kan kalde sig verdens første bilmærke, der kan få leveret pakker direkte i bilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *