• Porsche Cayenne lider stadig under den ekstremt kedelige front, men ingen er i tvivl om, at her kommer kongen af cand. alt.

  • Kælet for detaljen: Læder og alcantara i en sporty opførelse, som få mestrer så godt, som Porsche gør

  • Med sådan et sæt afgangsrør er der vist ikke andet at tilføje end - god weekend

Porsche Cayenne Platinum Edition

Platinum Edition har lige fået to nye medlemmer i den terrængående afdeling. Porsche Cayenne S og S Diesel er ophøjet til wall of dreams

Der er nogen, der kan, og så er der resten, som dårligt nok forsøger. Porsche kan. Alene navnet, Platinum Edition, fortæller historien om, at alle vi, der bliver ved med at købe de forkerte Lotto-kuponer, må nøjes med at drømme og læse Altomvarebiler.dk for at snuse lidt til savsmulden finansfyrsternes cirkus.

Den tyske sportsvogns-specialist har netop afsløret de seneste to medlemmer af Porsches eksklusive Platinum Edition-familie: Cayenne S og Cayenne S Diesel.

Savleeffekten

De to Platinum Edition-versioner får lige løftet savle-effekten et par niveauer med endnu mere attraktive eksklusivt udstyr.

Foruden standardudstyret har de 21 tommer Sport-Edition-fælge i Platinum silkeglans, 8-vejs indstillelige sportssæder i læder inklusive midterstykker i Alcantara som i Cayenne GTS samt endnu mere komfortudstyr.

Fire Platinumser

Sammen med Cayenne Diesel og Cayenne S E-Hybrid omfatter Platinum Edition-serien nu fire Cayenne-modeller.

De nye Platinum Edition-modeller udstråler en særlig eksklusivitet takket være et diskret optimeret eksteriør. Som standardudstyr fås de i sort og hvid, mens der som ekstraudstyr kan vælges mellem fem metallicfarver: Deep Black, Mahagoni, Purpurit, Carrara White og Rhodium Silver.

Højglans

De sportslige og elegante detaljer er sikret med eksteriørpakken i sort højglans, de mørkt tonede ruder bagest og skærmforøgere i bilens farve.

Platinum Edition er ensbetydende med sportslig funktionalitet. Bixenonforlygter med Porsche Dynamic Light System (PDLS), servostyring plus samt parkeringsassistent foran og bagpå som standard gør kørslen endnu mere ukompliceret – både i byen og på de lange køreture. Sidespejlene og bakspejlet med automatisk afblænding forhindrer, at de bagvedkørende trafikanter blænder føreren.

Forædlede modeller

Når man sætter sig ind, præsenterer de forædlede Cayenne S-modeller sig med modelbetegnelsen ‘Platinum Edition’ på panellisterne foran.

Alle de yderste hovedstøtter er forsynet med Porsche logo, og forsæderne kan opvarmes. Også når det gælder infotainment, har Platinum-modellerne som standard et imponerende udstyrsniveau med Porsche Communication Management (PCM) inklusive onlinenavigation, Connect Plus-modul og BOSE® Surround Sound-system. En anden feature, som er typisk for Edition-modellerne, er det sportslige analoge ur i instrumentpanelet.

Pendlermodel

Præstationerne og forbruget er uændret for de nye specialmodeller. Den 3,6-liters 6-cylindrede biturbomotor med 420 hk i Cayenne S leverer alt efter dæktypen en brændstoføkonomi fra 10,2-10,5 km/l. I Cayenne S Diesel med V8-motor med dobbelt turboladning og 385 hk (pendlermodellen, red.) opnår bilen en brændstoføkonomi på 12,2-12,5 km/l – også afhængigt af dæktypen.

Cayenne S Platinum Edition koster i Danmark fra kr. 1.649.270, og Cayenne S Diesel Platinum Edition koster fra kr. 1.707.555. Gulpladepriserne er ikke klar endnu.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *