• PSA har som den første bilproducent i verden valgt at opgive sine modellers reelle brændstofforbrug. Her ses en Peugeot 508 med det såkaldte portable emissions measurement system , som måler udstødningen, mens bilen faktisk kører i rigtig trafik.

Peugeot og Citroën er først med ‘rigtige’ forbrugstal

Som verdens første bilfabrik har Citroën og Peugeot offentliggjort det virkelige forbrug for 30 af deres modeller

PSA-gruppen, som består af Citroën, Peugeot og DS, har som den første bilproducent i verden valgt at opgive et realistisk forbrug for 30 af deres modeller. Forbruget er testet på rigtige veje med rigtig trafik, og ikke overraskende er der en markant forskel mellem det tal, som nye biler normalt opgives efter, The New European Driving Cycle eller NEDC, og så den nye test, som kendes som Real Driving Emissions (RDE).

EU har vidst det hele tiden

Bundskraberen i opgørelsen er Citroën Picasso Blue HDI, der er opgivet til at køre 26,6 km/l efter NEDC-testen. I RDE-testen kører den kun 15,3 km/l, altså 11 km/l ved siden. Også Peugeot 308 Puretech med den trecylindrede benzinmotor på 1,2 liter og 110 hk har svært ved at nå det opgivne tal. Ifølge den officielle europæiske test, kan 308’eren køre 25 km/l, men ifølge RDE-testen kan den kun køre 15,8 km/l.

Rigtig test med rigtige mennesker

Til forskel fra den mere og mere urealistiske NEDC-test, så har har man med RDE testet med både bagage og passagerer, som får lov at bruge aircondition. Testruten adskiller sig også ved at strække sig over 25 km bykørsel, 39 km landevejskørsel og 31 km motorvej i rigtig trafik og over kuperet terræn.

Glem VW-skandalen – Peugeot/Citroën vil være dukse

Testene er lavet i samarbejde med de europæiske interesseorganisationerne Transport & Environment (T&E) og France Nature Environment sammen med Bureau Veritas, der har stået for den tekniske del af testene med et såkaldt portable emissions measurement system (PEMS). Det er et måleinstrument, som monteres på bagenden af testbilen, der måler bilens udstødning.

Indtil videre har PSA offentliggjort RDE-testen af 30 modeller, og inden året er omme, vil man offentliggøre 20 modeller mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *