• Bortset fra fronten ligner Boxer sig selv.

  • Skydedørenes glideskinner og de øvrige døres hængsler er blevet modificeret og angiveligt til det bedre.

  • Modelsplittet er som tilforn med fire karrosserilængder og tre taghøjder.

  • Varerummet har god plads til EUR-paller og fløjdørene bagtil kan åbnes i 180 graders vinkler.

  • Eller dørene kan klappes helt om på vognsiderne.

  • Interiøret er ændret med forbedret indtræk og en mere praktisk indretning, så det så at sige kan anvendes som ”mobilt kontor“.

  • Kabineindretningen er udvidet med bl.a. dockingstation og en kombination af skrivebord og dokumentskuffe.

  • LED-kørelys er ikke forbeholdt luksusbiler, men kan også ses på en stor varebil som Boxer - omend kun som ekstraudstyr.

Peugeot Boxer videre med nye van’er

Peugeot har den faceliftede Boxer-serie på gaden nu med forbedrede funktioner - og en mindre prisstigning

Trioen bag det italiensk-franske  joint-venture, Fiat Ducato, Citroën Jumper og Peugeot Boxer, har været igennem en ”make over“, der for Peugeots vedkommende får den store varebil Boxer til at skille sig ud fra den hidtidige både af ydre og af gavn.
Når bortses fra motorer og transmissioner er de tre varebiler i alt væsentligt ens, men den nye Boxer-serie kan  efter faceliftet kendes på en ændret kølergrill, forkofanger med integrerede fodtrin og eventuelt LED-kørelys, dersom dette er foretrukket fra listen over ekstraudstyr.

Flere forbedringer

Derimod er det ikke er til at se det, hvis man ikke lige ved det: at der er foretaget forstærkninger af karrosseriet for at gøre det mere vridningsstabilt.
Desuden er der foretaget konstruktive ændringer, at afløb for regnvand ved torpedopladen er forbedret, ligesom der er indført forbedringer af bremsesystemet, skydedørenes glideskinner og bagdørenes hængsler.
Boxer-seriens dieseldrevne 2,2-liter HDI-motorer kommer nu med et ændret indsprøjtningssystem for at optimere forbrændingsprocessen, og i kabinen er sæderne nu tilgodeset med et angiveligt mere slidstærkt indtræk.

Intensivt testprogram

Ifølge Peugeot Danmark er den faceliftede Boxer-serie et produkt af over fire millioner testkilometer i temperaturer fra 40 plusgrader til 20 minusgrader.
Desuden er teknikken gennemtestet i 1.500 timer, og der er foretaget 1.000 testkørsler gennem 10 centimeter tykke vandspejl og tre centimeter dybe saltvandspytter uden efterfølgende afskylning.
Altsammen for at sikre at bilerne modstår indtrængende vand, og at karroserierne er tilstrækkeligt beskyttede mod rustangreb.
Dørene har været underkastet en halv million testoperationer ved henholdsvis 80 plusgrader og 30 minusgrader – angveligt svarende til 10 års intensivt brug af den nye Boxer.

Med ”mobilt kontor“

Indretningen af kabinen er forbedret med en række detaljer som f.eks. ratbetjent radio med Bluetooth og USB-stik, en dockingstation og mobilt ”kontor“ med skriveplade og opbevaringsplads til dokumenter.
Alternativt kan Boxer udstyres leveres med et højere udstyrsniveau tilpasset danske forhold, hvilket bl.a. indebærer at bilen har airconditionering, LED-kørelys, cruisecontrol med fartbegrænser, CD-radio med touch-skærm og læder på rat og gearstang.

5000 kr. dyrere

Modelsplittet er uændret med Boxer med valg mellem fire vognlængder og tre taghøjder, og priserne begynder ved 149.990 kr. plus moms for en 330 L1H1-version med 2,2-liter 110 hk HDI-motor.
Det er en prisstigning på 5.000 kr. plus moms i forhold til den hidtidige tilsvarende modelvariant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *