• Ferdinand Piëch, bestyrelsesformand for VW Group hr meddelt sin afgang i en alder af 77 år.

  • Piëch har fået øgenanvet Fugen-Ferdl (Spalte-Ferdl) på grund af sin kvalitetsfanatisme.

Op og ned for VW

Den snarlige afgang for VW gruppens Ferdinand Piëch varsler mørke skyer over verdens næststørste bilproducent

Under sin 20 år lange regeringstid har bestyrelsesformanden for Volkswagen Group, Ferdinand Piëch, skabt en bilgigant, der truer alle konkurrenter med at blive kørt over – inklusive Toyota.
VW gruppen har stor geografisk spredning med produktion på 106 fabrikker i 19 lande og salg i mere end 140 lande  med Kina som det største marked og USA som det oversøiske marked med skuffende resultat.

Produktionen i første halvår i 2014 andrager 4,97 mio. biler og dermed er målet på 10 mio. biler inden for rækkevidde. I 2013 beløb indtjeningen sig til 200 mia. euro (1500 mia. DKK) inden skat. Det får selv Toyota til at blinke med øjnene.

Modelporteføljen er vokset fra fire mærker i 1993, da Piëch tiltrådte, til først otte og nu 12 mærker, der rækker fra små VW up! til luksusbilen Bentley, sportsvogne som Lamborghini og Bugatti til Ducati motorcykler og MAN og Scania lastbiler som yderpunkterne. Modelporteføljen er vokset fra lidt over 100 til 315 modeller.

Begyndende revner i panseret

VW gruppens panser er i midlertid ved at slå revner blandt andet på grund af manglende fodfæste i USA og Indien. Også højere end forventede omkostninger ved den nye MQB modulære chassis arkitektur vækker bekymring.

Desuden har bestyrelsen en delikat sammensætning af Porsche Holding, Nedresaxen regerering og Qatar Holding. Den karismatiske Ferdinand Piëch kan holde ro på bagsmækken og lime bestyrelsen sammen, men der er stigende bekymring for uro, når Piëch træder tilbage sidst på året. Da er han 77 år, ti år mere end den almindelige pensionsalder for bestyrelsesmedlemmer. For at holde øje med begivenhederne er hustruen Ursula Piëch indsat som medlem af bestyrelsen.

Kvalitetsfanatiker

Fire ægteskaber og 12 børn har affødt folkevitsen “Piëch arbejder for VW om dagen og for Tyskland om natten”. Også det faktum, at han er kvalitetsfanatiker har givet ham tilnavnes Fugen-Ferdl (Spalte-Ferdl) med sigte på, at samlingerne i karrosseriet er altafgørende for det optiske udtryk og indtryk.

Renault Espace – Europas første MPV

Bilister keder sig bag rattet

Denne fanatisme medfører, at VW mærkerne har opbygget et berettiget ry for at være kvalitet lige fra up! til Bentley. Der er også rettet op på Lamborghinis tvivlsomme kvalitet, da mærket var italiensk ejet.
Når Ferdinand Piëch fratræder er en æra for Volkswagen Group slut. Om løjtnanten Martin Winterkorn, der varetager den daglige produktion, tiltræder er i øjeblikket uafklaret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *