Nysynet bil er ikke det samme som fejlfri bil

Bare fordi en bil er nysynet, er den ikke automatisk fejlfri. Det fremgår af en rapport far FDM efter gennemgang af data fra undersøgelse og test af 100.000 biler. At en bil er nysynet betyder blot, at den lever op til lovens minimumskrav med hensyn til bl.a. bremser, styretøj og signalapparater. Ifølge en undersøgelse foretaget af Voxmeter for FDM foretrækker et flertal af bilkøbere en nysynet bil fremfor en brugtbilundersøgelse. Mens der ved periodiske syn findes 0,8 fejl pr. bil, bliver der ved brugtbilundersøgelser hos FDM funder 4,9 fejl pr. bil. Det afspejler ifølge FDM klart og tydeligt, hvorfor en brugtbilundersøgelse giver et mere reelt billede af en given bils generelle tilstand end en ”nysynet“ bil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *