Nye eksportmuligheder for Isuzus pick-up serie

Verdens sjettestørste pick-up producent snakker om samarbejde med den største - igen

Mens General Motors og Isuzu har drøftet et fornyet samarbejde omkring kommercielle køretøjet, er det japanske selskabs populære pick-up D-Max kørt afsted med den prestigebetonede 2013 VansA2Z Pick-Up of the Year Award, og som en aktuel opfølgning af sidstnævnte viste Isuzu på varebiludstillingen i Birmingham en udvidelse af tilbehørsprogrammet.
Hvad tilbehøret angår, spænder det fra rustfri stålgelændere til ladkanten, et nyt 10 eger-fælgdesign i størrelserne 16, 17 og 18 tommer til montering af kraftigt dimensionerede off-road dæk.
Nyt er også to slags fleksible snap-on tonneau-dækkener til ladet, en stor værktøjskasse i aluminium, en tagbagagebærer med lasteevne til 65 kilo og en ny type multifunktionel ”ball & pin“ trækkrog med kapacitet til træk af op til 3,5 ton.
Udstyrslisten omfatter også en ny type ekstra kraftige 2-farvede sædeovertræk i vinyl og et bak-kamerasystem med LCD touch-skærm til montering i centerkonsollen. Udstyrsnyhederne er føjet til Isuzus eksisterende liste over tilbehør og ekstraudstyr til såvel 4×2 single cab-modeller som til den store Utah 4×4 double-cab version.

Ind og ud af Danmark

Isuzu har tidligere været solgt i Danmark, men er siden gledet ud af markedet igen, så i dag er det mærker som Ford, Land Rover, Mazda, Nissan, Toyota og VW, der dominerer markedet for pick-up modeller.
Med en fornyelse af samarbejde mellem det japanske Isuzu og den multinationale bilgigant GM, som i forvejen sidder tungt med 19 pct. af det globale marked for pick-up biler. Især i Nordamerikas og Kina.
Et 35 år langt samarbejde mellem de to selskaber ophørte i 2006, men nu har Isuzu-bossen Susumu Hosoi og GM-bossen Dan Akerson efter sigende snakket sammen om en genoptagelse af de forretningsmæssige forbindelse med et nyt joint-venture.
Ganske vist er det ikke markeder i småtingafdelingen så som Danmark eller Skandinavien, Dan Akerson har i tankerne, når han strækker ud af et teknisk samarbejde med Isuzu, men det åbner alligevel for et nyt perspektiv i dansk optik.

Flere muligheder i spil

GM’s nordamerikanske pick-up program er baseret på motorer med slagvolumen på fire-fem liter, hvilket er for meget til de fjernøstlige markeder, som er domineret af biler med halvt så store motorer – og den slags har Isuzu. Derfor ligger GM’s interesse i at købe sig ind i det japanske selskab og derigennem få let adgang til den nødvendige lavpris-hardware for ekspansion i markeder på den østlige halvkugle, f.eks. Thailand.
For Isuzu, som er verdens sjettestørste pick-up producent, kan interessen ligge i dels et teknisk joint-venture om udvikling af dieselmotorer og dels i en udvidelse af eksporten til markeder i f.eks. Europa, og herunder Danmark, men invitationen fra GM er ikke det eneste alternativ for Isuzu.
Selskabet kan også vælge at slå sig sammen med aktører som Toyota og lastbilproducenten Hino. Et samarbejde med Volkswagen har tidligere været på tale, men det blev ikke til noget. Ligesom Isuzu tidligere har samarbejdet med GM, har selskabet tillige haft et teknisk samarbejde med Honda, idet modeller fra dette selskab i USA har været solgt med Isuzu-emblemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *