• Den kommende Volkswagen Crafter kunne ende med at se sådan her ud. Det er svært at se forskel på den og Transporter.

  • Volkswagen har endnu kun udsendt disse illustrationer, men de er nok ret tæt på den færdige model.

Ny VW Crafter bliver en Transporter-klon

Volkswagen kommer med deres bud på en ny Crafter – den ligner Transporter

Volkswagen laver en klassisk Volkswagen med deres nye bud på en afløser for Crafter. Selvom det foreløbigt kun er skitser, så er der ikke nogen tvivl om slægtskabet til Volkswagen Transporter og T-serien.

Det er ikke noget, Volkswagen selv lægger skjul på. Faktisk er det helt bevidst, forklarer Albert-Johann Kirzinger, som er chefdesigner for Volkswagen Erhvervsbiler.

Crafter på ophørsudsalg

– Volkswagens T-serie, også kendt som ‘Bulli’, får nu en storebror med introduktionen af den nye Crafter. Med Crafter bliver der introduceret et nyt niveau af kvalitet og robusthed, der aldrig før har været tilgængelig i denne klasse.

Skarp profil

Det betyder til gengæld, at samarbejdet med Mercedes og deres Sprinter ryger på porten, for Volkswagen vil fremover stå for produktionen selv.

VW Crafter kører til Polen

Til gengæld har Volkswagens eksperter arbejdet tæt sammen med ejere af den tidligere generation af Crafter og simpelthen fulgt dem på deres rutiner for at finde ud af, hvad den nye Crafter skal kunne. Men visuelt er det også en udfordring både at kunne tiltale fragtmanden, VVS’eren, og blomsterdamen med det samme design. Det forklarer Albert-Johann Kirzinger.

– Specielt i den kommercielle sektor skal designet virke for mange forskellige kundegrupper.

Selvom designet på den nye Crafter tenderer til at være næsten kedeligt, så er det alligevel smart. Ifølge Volkswagen får modellen nemlig den laveste vindmodstand i klassen på 0,33 Cd, som svarer til en Peugeot 206 eller Subaru Forester. Det er slet ikke dårligt, og det giver både bedre brændstofforbrug og lavere støjniveau på motorvej.

Volkswagen har endnu ikke sagt noget om drivlinjer, men det er nok ret sandsynligt, at vi ser den velkendte 2-liters diesel med op til 180 hk. Den nye Crafter burde lande til efteråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *