• Land Rover Defender nr. to million. Den næste Defender bliver introduceret i 2019.

Ny Defender bliver blød

En ny Defender lander i 2019, men bliver mere til gaden end gården

Rundt om i skovene og på gårdene kniber hårde mænd en tåre. Land Rover Defender, som vi kender den, stopper i januar 2016 efter 67 års produktion. Den er en af de sidste rigtige firehjulstrækkere, fra dengang hvor hele verden ikke kunne opdages med en smartphone.

Produktionen af Land Rover Defender kan blive forlænget

Fodgængersikkerhed og forureningskrav har taget livet af den, men Land Rover bliver nødt til at lave en ny model – og den skal sælge! Fra at producere omkring 10.000 biler om året, skal den næste Defender op og sælge 10 gange så mange, og det betyder, at modellen skal være blødere for at have en bredere appel end den gamle og meget gammeldags model. Det forklarer Gerry McGovern, Land Rovers direktør for design.

– Der er mange mennesker, som elsker tanken om den tidligere Defender, men de køber den ikke. Jeg er designer, og jeg elsker at designe, men jeg er også forretningsmand. Vi er nødt til at opnå en kritisk masse af kunder for at opretholde os selv på lang sigt og geninvestere, udtaler Gerry McGovern til Automotive News.

Fem forskellige varianter

Hvis kunderne skal komme til den nye Defender, skal den altså være mere til gaden og mindre til gården. Du skal heller ikke regne med, at den kommende model bliver billig.

Sidste udkald for Land Rover Defender

Land Rover har nemlig omlagt sine modelserier, så man nu har Range Rover-mærket, som står for masser af luksus. Så er der Discovery, som tiltaler den aktive familie, som har brug for masser af plads. Men over den skal Defender placeres, og det betyder, at den ikke kommer til at blive billig. Billigste Discovery Sport van starter ved 362.000 kr. ex. moms.

Den nye Defender kommer i fem forskellige versioner; to to-dørs modeller med kort akselafstand, en længere akselafstand med fire døre, der har plads til op til otte personer, og så en to- og firedørs pickup, baseret på den lange variant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *