• Niels-Jørgen Toft Jensen er med virkning fra den 1. september tiltrådt som fungerende administrerende direktør for MAN i Danmark

Ny administrerende direktør for MAN i Danmark

Niels-Jørgen Toft Jensen er tiltrådt som ny fungerende administrerende direktør for MAN Truck & Bus Danmark A/S. Han er bosiddende i Oslo, hvorfra han i forvejen bestyrer posterne som administrerende direktør for MAN i Norge og Sverige.

– Det er foreløbig besluttet kun at indsætte mig som fungerende administrerende direktør for Danmark. Der vil gå endnu en måneds tid eller to, inden det bliver besluttet, om jeg skal tildeles posten permanent, siger Niels-Jørgen Toft Jensen til Altomvarebiler.

Forgængeren Christian Barsøe, der havde været en del af MAN i 24 år, besluttede at tiden nu var moden til at prøve noget nyt og forfølge nye udfordringer uden for MAN og lastbilbranchen. Niels-Jørgen Toft Jensen overtog posten med virkning fra 1. september 2017.

Der er i MAN-koncernen tradition for, at den administrerende direktør bestyrer såvel Norge, Sverige og Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *