Nu kommer Toyota RAV4 Hybrid

Toyota RAV4 kommer nu som hybridbil. Toyota har netop offentliggjort nyheden om, at en ny udgave af RAV4, der får verdenspremiere ved New York International Auto Show i USA i begyndelsen af april, for første gang nogensinde vil kunne fås med hybridteknologi.

Dermed kan Toyota føje endnu en bilmodel til sin efterhånden lange række af hybridbiler. I Danmark kan man i forvejen vælge mellem fem forskellige Toyota hybridbiler i form af Yaris, Auris, Auris Touring Sports, Prius og syv-personers hybridbilen Prius+.

Foreløbig har Toyota kun løftet sløret for et enkelt billede af den nye RAV4 Hybrid, men flere billeder og informationer om bilens teknik venter uden tvivl i forbindelse med verdenspremieren i New York.

Vi kender endnu ikke priserne for RAV4 Hybrid. RAV4 som varebil koster fra 202.000 kroner plus moms.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *